Kendte15. maj 2019

Remee udskyder bryllup

Remee og Mathilde Gøhler bliver ved med at udskyde deres bryllup på grund af travlhed
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/screen_shot_2019-05-15_at_10.23.48.png
 Lars Laursen.

Den tidligere "X Factor"-dommer og kæresten, Mathilde Gøhler, skulle have været blevet gift i 2019, men det ser ud til, at der kommer til at gå endnu et stykke tid, før det sker.

Selvom parret ikke har sat dato på brylluppet endnu, så er popsnedkeren og modellen stadig i gang med at planlægge den store dag.

Det fortalte parret til SE og HØR ved Elle Style Awards.

- Det går skidegodt. Vi bliver ved med at planlægge det samme bryllup.

- Nu må vi se, vi kommer hele tiden til et nyt sted, hvor der sker så mange ting, som tager fokus. Vi får se. Vi ved, hvad der skal ske, og hvor vi skal være osv., lød det fra Remee.

Det travle par har ikke alle deltajerne på plads endnu, men hitmageren er mere klar i spyttet, når det kommer til, hvordan selve vielsen skal foregå

- Der er i hvert fald en kirke, hvor vi vil holde det. Jeg synes, det hænger godt sammen med at blive gift. Det bliver ikke rådhuset. Og det bliver heller ikke på mailorder, fortalte Remee.

Parret har været sammen siden 2014 og har datteren Kenya sammen.

Sponsoreret indhold