Rebel Wilson fandt kærligheden: Sådan gjorde hun

Foto: MEGA

I juni måned 2020 kunne den 40-årige ”Pitch Perfect”-stjerne fortælle, at det med kærligheden ikke var det nemmeste som en stærk og selvstændig kvinde.

Ifølge hende følte mænd sig ofte intimiderede af hende i stedet for tiltrukket.

Bare få måneder efter var der dog kommet andre boller på suppen, og hun kunne for første gang bekræfte, at hun havde fundet kærligheden med iværksætteren Jacob Busch.

De to havde dog kendt hinanden i et godt stykke tid, da de allerede i 2019 blev introduceret til hinanden gennem en fælles ven.

Nu fortæller Rebel Wilson langt om længe, hvordan det skete, at hun igen fandt en at dele sit liv med.

Hun fortæller, at hun i 2019 valgte at lave en helt særlig regel.

Hun skulle sige ja, hver gang nogen inviterede hende ud.

- Jeg fortalte det ikke til dem omkring mig, men det var min regel for året. Jeg skulle simpelthen give en masse mennesker en chance, og jeg lærte en hel masse om mig selv, fortæller hun i programmet ”STRAIGHT TALKING” med den tidligere britiske soldat Ant Middleton.

Det var en vigtig strategi for hende, viste det sig – hun lærte nemlig en vigtig lektie:

- Du må ikke lukke dig selv og sige nej til kærlighed, fortæller hun.

Artiklen fortsætter under billedet

Rebel Wilson fandt kærligheden til Jacob Busch allerede i 2019 - men først i efteråret 2020 offentliggjorde hun forholdet. Foto: Privat/Instagram

- Jeg havde en masse gode venner, men jeg tillod aldrig rigtig mig selv at komme i et forhold, ikke før sidste år.

- Livet er kort, og du er virkelig nødt til bare at hoppe i med begge ben.

Siden Wilson for alvor fik succes i rollen som Brynn i filmen ”Bridemaids” fra 2011, har hun blandt andet været sammen med stuntmanden Aden Stay og skuespilleren Mickey Goocj Jr., mens hun altså i dag danner par med Jacob Busch.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close