Rasmus overasker: Ikke sket før

Rasmus Seebach.

Rasmus Seebach.

(Foto: Thomas Laursen)

Rasmus Seebach overrasker sine mange fans med sin seneste cover-version af "Basuner og Engle".

Sangen er nemlig ikke skrevet af sangerens far, Tommy Seebach, men lavet af Shu-bi-dua i 1977.

Det er første gang, at Rasmus Seebach selv udgiver en sang, som ikke i første omgang er lavet til en Seebach. 

Til Ekstra Bladet fortæller sangeren selv, at netop "Basuner og Engle" var nem at vælge.

- Det er en fantastisk sang. Det er en fantastisk tekst og en helt overdrevet smuk melodi, fortæller Rasmus Seebach. 

Udover at være en smuk sang, så har den også en helt særlig betydning for Rasmus Seebach. 


Sangerens manager, Nicolaj Bundesen, er søn af Shu-bi-dua-forsangeren Michael Bundesen. 


Og til managerens bryllup gav Rasmus sin version af "Basuner og Engle”. 

- Det var både vildt følelsesladet og en kende nervepirrende at opføre denne levende legendes sang, alt i mens han sidder blot to meter fra en og lytter med. Der skal man altså lige gøre sig umage. Han fortalte mig heldigvis efterfølgende, at han var meget begejstret for fortolkningen, hvilket jeg selvfølgelig blev utroligt stolt, glad og lettet over, fortæller Seebach til avisen. 

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close