Kendte21. januar 2023

Priyanka Chopra viser datteren frem

Den indiske skuespillerinde Priyanka Chopra har gjort sin etårige datter til Vogue-model
Priyanka Chopra og Nick Jonas blev sidste år forældre til en lille pige.
Priyanka Chopra og Nick Jonas blev sidste år forældre til en lille pige.
 Foto: Imagespace/AP/Ritzau Scanpix

Når den britiske version af Vogue i næste måned lander er det med den 40-årige Priyanka Chopra på coveret.

Men den labre "Quantico"-stjerne har sørget for at en helt særlig lille dame gæster det fornemme photoshoot.

Chopra har nemlig sin lille datter, Malti, med på et af de stilfulde modeskud, og her er mor og datter naturligvis klædt i matchende rødt.

Fans får dog heller ikke denne gang lov til at se ansigtet på den lille pige.

Priyanka Chopra og Nick Jonas, der sidste år blev forældre til Malti, har indtil videre kun valgt at vise datteren sporadisk frem, når hun er dukket op på parrets sociale medier.

Frygtede for datterens liv

Det kom som noget af en stille overraskelse, da Priyanka og Jonas Brothers-sangeren blev forældre via en rugemor.

Parret har tidligere fortalt om, hvordan de frygtede for datterens liv, efter hun blev indlagt på neonatalafdelingen umiddelbart efter fødslen.

De nybagte forældre måtte desuden vente 100 dage, før de fik lov til at tage lille Malti med hjem.

- Jeg har virkelig været beskyttende omkring det her kapitel i mit liv med min datter. Fordi det er ikke kun mit liv. Det er også hendes, siger hun til Vogue.

Nick Jonas og Priyanka Choptra blev gift i 2018, men de to har dannet par siden 2016, efter Jonas slidede ind i skuespillerindens indbakke på Instagram.

Sponsoreret indhold