Kendte26. januar 2022

Nick Jonas og Priyanka Chopra efter hemmelig baby: Har fået en pige

Det var uventede, men ganske lykkelige nyheder som sangeren og skuespillerinden kunne dele lige før weekenden
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Fredag aften kunne de mere end 32 millioner fans og følgere af den 29-årige Jonas Brothers-sanger Nick Jonas klappe i deres hænder over de lykkelige nyheder, han kunne dele.

Han og hustruen, Priyanka Chopra var nemlig blevet forældre, efter en rugemor havde budt deres første barn velkommen til verden.

Artiklen fortsætter under opslaget

Nu kan flere kilder tæt på parret afsløre, at den lille ny kom til verden den 15. januar, og at det er en lille pige, de har udvidet deres familie med.

Det beretter People.

– De er begge helt ekstatiske over at være blevet forældre. De er simpelthen mere lykkelige end ord kan beskrive, lyder det fra insideren.

En længe ventet drøm

At parret skulle gå fra to til tre – og gerne flere end det – er ikke nyt. Det er derimod en drøm, som både Nick Jonas og skuespillerinden før har talt højlydt om.

Artiklen fortsætter under billedet

Nick Jonas og Priyanka Chopra
 Foto: MEGA

Priyanka Chopra og Nick Jonas i november 2021. Foto: MEGA

Allerede tilbage i 2020 kom det første gang frem, at parret ønskede børn, men at det bare ikke skulle være lige nu.

Året efter kunne Priyanka Chopra grinende fortælle, hvordan hun i sandhed ønskede et helt crickethold derhjemme.

Noget, der nu endelig er taget hul på hos parret, der blev gift tilbage i 2018.

– Det er en glædelig tid for alle. Nick og Priyanka er uden tvivl klar til det her og den her nye udfordring i deres liv. Det er noget, som de begge længe har ønsket sig. Nu er det endelig deres tur, og de kunne ikke være mere klar til at skulle opfostre et barn, lyder det fra en musik manager tæt på Jonas.

Hverken Priyanka eller Nick Jonas har endnu kommenteret yderligere på de lykkelige omstændigheder, eller endnu vist deres lille datter frem til verden.

Sponsoreret indhold