Kendte 3. juni 2019

Prank gik over stregen: Youtube-stjerne skal i fængsel

Den kinesiskfødte youtuber Kanghua Ren er idømt en fængselsstraf på 15 måneder
Foto: Youtube

Superstjernen Kanghua Ren, der er kendt under youtube-navnet ReSet, er blevet idømt 15 måneders fængsel.   

Det skriver New York Times.  

Kanghua laver sine fleste videoer på spansk, og det er også i Spanien, at den unge stjerne har fået sin dom. 

Youtuberen har fået dommen på grund af en video, hvor han giver en pakke Oreo-chokoladekiks til en hjemløs mand i Barcelona. 

Den hvide creme i kiksen var dog blevet byttet ud med tandpasta, hvilket fik den 52-årige hjemløse mand til kaste op. 

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Kanghua har tidligere udtalt til mediet Teccrunch, at videoen måske var for voldsom.

- Måske gik jeg lidt over stregen, men se på den positive side. Det her vil hjælpe ham med at holde tænderne rene. Jeg tror ikke han har børstet tænder, siden han blev fattig, sagde Kangua Ren.

Den unge youtuber er ikke tidligere straffet, så det vides ikke endnu, om han skal i fængsel. 

Det er dog sikkert, at stjernen har fået en bøde på 150.000 kroner.

Sponsoreret indhold