Kendte27. marts 2021

Pludseligt forsvandt hun: Derfor stoppede Jessica Alba sin skuespillerkarriere

Hun var muligvis på toppen af sin karriere, da den 39-årige skuespillerinde besluttede at sige ”nej tak” til flere roller. Nu åbner hun op om, hvad der fik hende til drive længere bort fra skuespillet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jessica_alba.jpg
 Foto: MEGA

Som aspirerende skuespiller i Hollywood er det nok de færreste, der vælger at sadle om og stoppe karrieren, når man ved at nå toppen.

Men det var lige præcis dét, som den i dag 39-årige Jessica Alba gjorde for mere end 10 år siden.

I forbindelse med et forsideinterview til magasinet ”Romper” åbner hun op om, hvordan det at blive mor for første gang i 2008 var med til at ændre hendes syn på sin karriere.

- Min mor fik kræft, da hun ikke var særlig gammel. Mange kvinder i min familie har haft forskellige former for kræftsygdomme, men ingen af dem genetiske dog, fortæller hun.

Selv er hun vokset op med kronisk sygdom, der har betydet mange besøg på hospitaler og operationer gennem hendes barndom.

- Jeg var blevet opereret fem gange, inden jeg overhovedet fyldte 11 år. Jeg havde kroniske allergier, og jeg var indlagt på hospitalet en del gange under min barndom. Jeg oplevede det her øjeblik, hvor jeg tænkte, jeg vil gerne leve og have det godt, og jeg vil gerne kunne bruge så meget tid som muligt med det her lille menneske, som jeg bringer til verden. Så mit helbred er vigtigt, og jeg vil gerne at det her lille menneske også er sund og raskt, lyder det videre fra hende.

Og det var lige præcis hendes sundhed, der gav hende motivationen og sparket til at sige farvel til drømmen om en karriere som skuespillerinde.

- Efter Honor kom til verden, så kunne jeg ikke bare gå tilbage til det jeg lavede før og mene det. Jeg kunne bare ikke gøre det. Jeg var ligeglad, og det betød ikke det samme som før, fortæller hun ærligt.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega608761_012.jpg
 Foto: MEGA

Jessica Alba med sin husbond Cash Garner Warren i 2019. Foto: MEGA

Helt stoppede Alba dog ikke sin karriere, der i dag nok er allerbedst kendt for sin rolle i dansefilmen ”Honey” fra 2003 og siden i actionbraget ”Fantastic Four”.

Hun er i øjeblikket aktuel i tv-serien ”L.A’s Finest”, hvor hun blandt andet spiller overfor Gabrielle Union.

Udover datteren Honor på 12 år, så har hun desuden datteren Haven på ni år og sønnen Hayes på tre år – alle sammen med ægtemanden Cash Garner Warren, som hun blev gift med i 2008.

Sponsoreret indhold