Kendte4. oktober 2020

Jessica Alba om at være med i ”Beverly Hills, 90210”: Måtte ikke kigge på de andre skuespillere

Inden skuespiller Jessica Alba for alvor slog igennem i Hollywood var hun med i to episoder af den populære 90’er-serie – men oplevelsen var ikke just, hvad hun regnede med
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega606333_009.jpg
 Foto: MEGA

I 1998 inden den 39-årige skuespillerinde Jessica Alba landede nogle af sine mest ikoniske roller i blandt andet ”Honey”, ”Into the Blue” og ”Fantastic Four”, der var hun med i den populære 90’er-serie ”Beverly Hills”.

Hun spillede rollen som Leanne i to episoder i den ottende sæson, men trods en plads på rollelisten i en af tidens mest kendte serier, så var oplevelsen ikke just, som Alba forventede.

Det fortæller hun i et nyt interview med ”Hot Ones”.

- Jeg måtte ikke kigge nogen af dem fra castet i øjnene, hvilket jeg syntes var virkelig mærkeligt, når nu jeg skulle lave en scene med dem.

https://imgix.seoghoer.dk/jessica_alba_i_beverly_hills.jpg
 Foto: YouTube

Det var svært for Jessica Alba at undgå øjenkontankten under scenerne, der skulle optages. Foto: YouTube

Ifølge skuespillerinden gik det så vidt, at hun blev truet til at adlyde ordren.

- Det var sådan: ”Du er ikke tilladt at få øjenkontakt med nogen af dem fra castet, hvis det sker, så vil du blive smidt ud fra settet”, fortæller hun.

I den ottende og tredjesidste sæson af hitserien var de store navne som Jason Priestly, der spillede rollen som Brandon Walsh, Jennie Garth, der spillede rollen som Kelly Taylor, Ian Ziering, der spillede rollen som Steve Sanders og ikke mindst Tori Spelling, der spillede rollen som Donna Martin fortsat med.

Det var altså ikke små navne, som den kommende store skuespillerinde skulle spille sammen med. Men noget tyder på, at det ikke kun var Alba, der måtte affinde sig med et svært hold.

Tiffani Thiessen, der spillede rollen som Valerie Malone, kom først med i den femte sæson, og hun havde særligt problemer med Tori Spelling og Jennie Garth.

- Pigerne var ikke særlig søde overfor mig, fortalte hun i et interview med Howard Stern i 2012.

Men trods en svær tid på settet, så kom Jessica Alba ud med to episoder i hit-serien på CV’et og kort tid efter fik hun hovedrolle i serien ”Dark Angel” og senere hovedrollen i dansefilmen ”Honey” fra 2003.

Sponsoreret indhold