Kendte22. august 2021

Peter Mygind: Taget på sengen

Da Peter og Lise fejrede sølvbryllup, blev de hyldet efter alle forskrifter
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mygind_2.jpg
 (Foto: Privat)

Det eeer så yndigt at …

Peter Mygind, 57, og hans kone, Lise Mühlhausen, 54, blev i bogstaveligste forstand overrasket på sengen, da de forleden fejrede, at de nu har været gift i 25 fornøjelige år.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mygind_1_2.jpg
 (Foto: Privat)

Et hornorkester sørgede for at lokke parret frem.
Sammen har sølvbrudeparret de nu voksne sønner Julius og Valdemar. (Foto: Privat)

For uden for deres vinduer i Charlottenlund stod familie og venner klar til at fejre dem.

– Tænk at blive taget på sengen af hornorkester, venner, familie og naboer.

Sådan er det åbenbart at have sølvbryllup, lød det overrasket fra Lise, som sammen med Peter måtte ud iført nattøj for at hilse på de mange fra nær og fjern.

Og Peter er stadig lykkelig for sin kone – her 25 år efter at han sagde ja til hende.

– Sølvbryllup med verdens dejligste, smukkeste, klogeste, skønneste og lækreste hustru, roste han hende.

Resten af dagen stod i kærlighedens tegn med de mange venner og familiemedlemmer.

Havde allerede kæreste

At de i dag har kunnet kalde hinanden for mand og kone, lå dog langtfra i kortene.

For da de mødtes til en fest, havde Peter en kæreste med.

– Jeg falder totalt for Lise, fra det øjeblik jeg ser hende. Jeg prøver desperat at score hende. Jeg vil have hende med ud på dansegulvet. Hun er lettere afvisende, har Mygind fortalt i Alt for damerne.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mygind_2_2.jpg
 (Foto: Privat)

Myginds metode
Peter har et godt råd, til hvordan man holder sammen i så mange år:
– Man skal lytte med hjertet, når ens bedre halvdel siger noget, i stedet for at se det som et angreb. Øv dig på ikke at angribe.
Hvis du for eksempel synes, at I holder for lidt i hånd, så lad være at sige: "Du holder mig aldrig i hånden!" Man har jo ikke lyst til at holde én i hånden, der siger sådan.
Men hvis du i stedet siger: "Jeg elsker, når du tager min hånd", så skal du bare se, hvad der sker, lyder det i Alt for damerne. (Foto: Privat)

Og selve scoringen var en af de mere bizarre.

– På et tidspunkt stiller han sig med et ben på hver side foran mig.

"Skal du ikke ud og danse med min lækre krop", tror jeg, han siger.

På det tidspunkt har jeg virkelig, virkelig prøvet at afvise ham på en pæn måde, men til sidst bøvser jeg ham ind i hovedet, røber Lise Mühlhausen.

Men 25 år efter de stod foran præsten, holder duoen stadig i hånd.

Sponsoreret indhold