Kendte18. juli 2021

Pernille Blume spærret inde med kæresten: Øl og vin hver dag

Det ellers så seriøse topsvømmerpar skiftede vand ud med alkohol under coronanedlukningerne
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/blume_2.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Livet som topsvømmer er normalt en kedelig affære, hvor den ene bane tager den anden (i poolen, forstås), men under det langvarige lockdown i Frankrig fik Pernille Blume og hendes franske svømmegigant af en kæreste, Florent Manaudou, en frisk idé.

Da stjerneparret alligevel ikke kunne forlade hjemmet i Marseille, fandt de trøst i våde varer med procenter i.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/blume_0.jpg
 (Foto: Instagram (Pernille Blume)

Pernille Blume, 27, og hendes franske kæreste Florent Manaudou, 30, skal begge til OL i Tokyo, og de har “trænet” hårdt med øl og vin.
Parret mødte hinanden ved OL i 2012, og de blev kærester i begyndelsen af 2020. (Foto: Instagram (Pernille Blume)

– Under lockdown havde min kæreste og jeg det utrolig nice. Også selv om jeg havde hjemve, og vi ikke vidste, hvornår lockdown ville ende. Vi spiste sindsygt god mad og drak vin og øl hver dag – sådan noget som vi aldrig ville gøre normalt, fordi vi er atleter. Jeg tænker tilbage på det som en periode, hvor jeg faktisk følte mig ret glad, siger Pernille Blume til Ud & Se om den berusende periode.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/blume_1_1.jpg
 (Foto: Jacob Kirk)

Mon ikke det er slut med alkohol her få uger før legene i Tokyo? (Foto: Jacob Kirk)

Drukture gav guld

Blume skal forsvare sin OL-guldmedalje i slutningen af måneden i Tokyo, og selv om øl og vin på daglig basis kan lyde useriøst, så har den lynhurtige Herlev-pige tidligere bevist, at hun præsterer bedst med en alternativ forberedelse til de store stævner.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/blume_3_1.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Det blev til hele to medaljer – en af guld og en af bronze – ved sidste OL i 2016. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Blandt andet var hun for år tilbage så træt af klor og konkurrencer, at hun helt valgte at sige farvel og tak til en lovende karriere mellem banetorvene.

– Jeg gjorde det, som alle andre unge mennesker nok gør, når de går på gymnasiet. Jeg festede og levede et normalt ungdomsliv, hvor vi drak os fulde i weekenderne. Der var ingen svømning, overhovedet. Jeg sagde, “Nu er det nok”, og så fik jeg et arbejde i en tøjforretning i stedet for, afslører Blume.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/blume_4_1.jpg
 (Foto: Lars H. Laursen)

Også på land er Herlev-pigen yderst elegant. (Foto: Lars H. Laursen)

De sene nattetimer og høje procenter fik dog motivationen tilbage, og ved OL i Rio i 2016 nappede danskeren højst overraskende førstepladsen på 50 meter fri.

Køber lejlighed

Forleden købte sprinteren sin første lejlighed, og den ligger i København, selv om hun delvist bor i franske Marseille, da hendes kæreste kommer fra byen.

– Stort smil, fordi jeg har købt min første lejlighed, og jeg henter nøglerne i dag. Jeg vil ikke nævne den stress, som jeg får af at skulle flytte og pakke mine ting ned, fortæller Blume på Instagram.

Forhåbentlig tager flytningen ikke fokus fra OL, som begynder allerede den 23. juli.

Sponsoreret indhold