Kendte21. november 2020

Patrick Dempsey om hjemmeskoling af sine børn: - Det er virkelig hårdt

Selvom man er en stor Hollywood-stjerne, så har de færreste sluppet for de måske lidt mere kedelige opgaver i forbindelse med nedlukning af landet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/patrick_dempsey_0.jpg
 Foto: MEGA

Amerika har været lukket ned det meste af 2020, og det har betydet for mange familier, at børn skulle undervises derhjemme for fortsat at følge med i skolen.

Det har de store Hollywood-stjerner heller ikke kunne komme udenom – og ”Greys Anatomy”-skuespilleren Patrick Dempsey, 54, er en af dem, der har måtte finde skolebøgerne frem.

Under hans optræden i talkshowet ”The Ellen DeGeneres Show” onsdag kunne han nemligfortælle, at han stadig forsøger at finde den helt rette måde at undervise sine to 13-årige tvillinge-drenge Darby Galen og Sullivan Patrick.

- Der er virkelig hårdt, fordi, særligt taget deres alder i betragtning, socialisering er virkelig vigtigt, lyder det om tvillingerne.

- Og det her med, at de skal have undervisning over Zoom, det er virkelig en udfordring. Jeg synes særligt, matematik og fysik/kemi er virkelig svært at klare på den måde.

Men trods udfordringer, så mener skuespilleren, at skolen ”virkelig gør et godt stykke arbejde i forsøget på at holde alle fokuserede og organiserede”.

- Men det er svært for alle børn lige nu, tror jeg.

https://imgix.seoghoer.dk/mega477585_023.jpg
 Foto: MEGA

Patrick Dempsey sammen med sin kone, Jillian Fink og deres børn Talula, Darby Galen og Sullivan Patrick. Foto: MEGA

Det er dog ikke kun hans to tvillinge-drenge, der kæmper med at følge med i skolen lige nu. Dempseys 18-årige datter Talula skulle i år starte på universitetet, men oplevelsen har været en smule anderledes end forventet. Skuespilleren finder det også svært at skulle være væk så længe fra hende.

- Jeg tror helt sikkert, det er vigtigt for hende at gøre det her selv, men som forælder, ja, så er det bestemt ikke det, man håbede eller forventede for sin datters første år på universitetet, fortæller han.

Tidligere fortalte Dempsey også under et interview med Jimmy Kimmel, at datteren næsten mistede hele sit sidste år af skolen, inden hun skulle starte på universitetet.

- Den eneste grund til du vender tilbage for det sidste år er jo for at være med til skoleballet. Det er sejrsrunden, du fejrer din uddannelse – og hun ikke noget af det.

- Vi forsøgte at holde en form for skolebal derhjemme. Det var en lørdag aften. Det var så svært som forælder, og dit hjerte knuser lidt ved tanken om, hun ikke fik det øjeblik. At se hende gøre sig klar og så mødes med sine venner over Zoom.

Se hele interviewet herunder:

Sponsoreret indhold