Kendte17. maj 2019

Paragraf-pigerne

De to kendisser Line Baun Danielsen og Saszeline Dreyer har indtaget bestyrelseslokalet i et firma, der yder juridisk assistance.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/line_baun_danielsen_og_saszeline_dreyer.jpg
 (Foto: Niels Hougaard, Kaspar Wenstrup)

Hvad har Line Baun og Saszeline Dreyer til fælles?

Tilsyneladende ikke alverden, bortset fra at de er vant til at leve af deres stemme og begge er mødre til to drengebørn.

Men fremover kommer de til at dele endnu et projekt sammen.

57-årige Line Baun Danielsen og 36-årige Saszeline Dreyer har netop sagt ja til bestyrelsesposter i anpartsselskabet DinFamilieJurist.

Som navnet antyder, yder DinFamilieJurist juridisk assistance ved oprettelse af testamenter, ægtepagter, gældsbreve, dødsboer og meget andet, som kræver en dybere indsigt i love og paragraffer.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/line_baun_danielsen.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Line Baun Danielsen har i flere år haft egen kommunikationsvirksomhed – nu skal hun give sin erfaring videre. (Foto: Dan Mariegaard)

34-årige Brian Sean Tange, der har været chef for transportfirmaet 3 x 34, og som også lancerede opbevaringstjenesten Hamsto, er bestyrelsesformand og en af ejerne af DinFamilieJurist. Medejer er også Rizwan Ul Hassan, der tillige er administrerende direktør i DinFamilieJurist:

– Vi har valgt Line og Saszeline til bestyrelsen, fordi alle danskere kender dem. Og så har de begge stået i situationer, hvor de har haft brug for de ydelser, vi tilbyder, forklarer Rizwan Ul Hassan.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/saszeline_2.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Saszeline var for nogle år siden part i et juridisk slagsmål med sin samarbejdspartner i hudplejefirmaet Sasé – nu er hun klogere, og Sasé er gået konkurs. (Foto: Peter Grosen)

Hverken Line Baun eller Saszeline kommer til at sagsbehandle eller træffe juridiske valg – de er ”kun” bestyrelsesmedlemmer.

I Hamsto var Brian Sean Tange også med til at hive et par kendisser ind i bestyrelsen; kommunikationsoraklet Anna Thygesen og Berlingskes tidligere koncernchef Lisbeth Knudsen.

Thygesen og Knudsen har været medlemmer af Hamstos bestyrelse i snart et år.

Sponsoreret indhold