Tortureret ihjel i Nordkorea? Ottos død banede vej for Kim Jong-un-topmøde

(Foto: All Over)

Tilbage i juni sidste år døde den 22-årige amerikaner Otto Warmbier efter at have tilbragt halvandet år i en nordkoreansk fangelejr. Men hans død var ikke forgæves, men med til at bane vejen til mere fred og stabilitet i verden.

Sådan lød det i dag fra USA's præsident Donald Trump efter et historisk topmøde i Singapore, hvor han mødtes med Nordkoreas leder, Kim Jong-un. 

De to topledere fra Øst og Vest talte om mere fred i verden og blev blandt andet enige om en atomnedrustningsaftale, der indebærer, at det nordkoreanske land skal arbejde mod en fuldstændig atomafrustning af Den Koreanske Halvø.

Det historiske møde var aldrig kommet på plads, hvis det ikke havde været for den 22-årige amerikaner Ottos død. Sådan lød det fra Donald Trump, der i dag fortæller, at "Otto Warmbier ikke døde forgæves".

Otto Warmbier blev i januar 2016 blev idømt en langvarig straf for at have stjålet en propagandaplakat i Nordkoreas hovedstad. Sidste sommer blev han løsladt og vendte hjem til USA. Han var dog i koma og ude af stand til at kommunikere, da han blev fløjet hjem til USA den 13. juni.

De nordkoreanske myndigheder fastholdt, at hans tilstand skyldtes, at han var blevet ramt af botulisme (pølseforgiftning) under sit fangenskab.

Otto Warmbiers forældre Fred og Cindy Warmbier, fra Cincinatti, Ohio, har dog gennem hele perioden fastholdt, at deres søn har været udsat for omfattende tortur, og at det er denne tortur, der tog livet af ham.

Retsmedicineren, der undersøgte liget af Otto Warmbier, fortalte i september sidste år, at han ikke kunne bekræfte forældrenes påstand – og retsmedicineren kunne heller ikke komme med noget fyldestgørende bud på, hvad der tog livet af den amerikanske studerende.

- Nej, der var ingen tegn på tortur, udtalte retsmediciner Lakshmi Kode Sammarco, som stod for obduktionen, til CNN.

Retsmedicineren tilføjede:

- Jeg føler mig meget overbevist om, at der ikke var noget tegn på traume på tænderne eller kæbebenene.

Lakshmi Kode Sammarco tror altså ikke på forældrenes påstand om, at Otto Warmbier blandt andet havde fået ”omrokeret tænderne i sin undermund”.

Forældrene stod i efteråret frem i det første interview siden sønnens død. Her fortalte de om det syn, der mødte dem, da de tog imod deres søn i Lunken Airport 13. juni sidste år.

Otto i retten i januar 2016. Se flere fotos i bunden af artiklen. Foto: All Over

Til Fox News fortalte forældreparret, at de kunne høre umenneskelige skrig fra det fly, som han blev transporteret hjem i. Skrigene stammede fra deres søn, som hulkede og fremstammede mærkelige lyde, mens han lå og vred sig på en båre – til trods for, at han lå i koma.

- Otto var klippet helt kort. Han havde slanger ud af næsen. Han stirrede tomt ud i luften og vred sig voldsomt rundt. Han var blind. Han var døv. Da vi kiggede på ham og forsøgte at trøste ham, så det ud til, at en eller anden havde taget en tang og ommøbleret tænderne i undermunden, har Fred Warmbier fortalt til Fox News.

Otto Warmbier blev 2. januar 2016 anholdt og samme måned idømt 15 års strafarbejde af den nordkoreanske højesteret for at have stjålet en politisk plakat fra et hotel i landets hovedstad, Pyongyang.

I retten erkendte en grædende og rystende Otto Warmbier at have taget plakaten – og han kaldte det for ”den værste beslutning i hele sit liv”.

Han bad den nordkoreanske højesteret om at tage hensyn til hans familie, men endte altså alligevel med en hård straf på 15 års hårdt arbejde.

Siden strafudmålingen har ingen set Otto Warmbier, før at han i juni blev løsladt på baggrund af ”humanitære årsager”.

Den unge studerende læste på universitet i Kina, da han i begyndelsen af januar 2016 valgte at tage en tur til Nordkorea. Foto: All Over

De amerikanske læger har konkluderet, at Otto Warmbier var svært hjerneskadet, da hans vendte hjem til USA. Han befandt sig ifølge flere medier i en vegetativ tilstand ude at stand til at kommunikere med omverdenen. Det er dog stadig et mysterium, hvad der har forårsaget den alvorlige hjerneskade.

Otto Warmbier døde 19. juni sidste år på hospitalet omgivet af sin familie.

Det var præsident Donald Trump, der fik forhandlet Otto Warmbiers hjemrejse på plads. Præsidenten har ved flere lejligheder fremhævet historien om Otto Warmbier som et eksempel på Nordkoreas brutalitet.

Donald Trump kaldte på Twitter forældrenes TV-optræden for et 'godt interview'.

- Otto blev tortureret på en ufattelige måde af Nordkorea, skrev præsident Donald Trump på Twitter.

Det var så også Ottos død, der nu har banet vejen for det historiske topmøde mellem Donald Trumo og den nordkoreanske leder.

Se billeder fra sagen i galleriet herunder:

Otto Warmbier

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close