Mums! Opdagede du også den frække menu i ’Juleønsket’?

Mmm... en fræk menu i TV 2s \'Juleønsket\'.

Mmm... en fræk menu i TV 2s 'Juleønsket'.

(Foto: TV 2 Play)

Det kan godt være, at TV 2s julekalender ’Juleønsket’ er en familievenlig fortælling om engle, julen og en skøn familie.

Men søndag aften var der altså også sneget lidt frækt indhold ind i julekalenderen, skriver mx.dk.

For på den nedlagte grillbar, hvor drengen Rafi bor, hænger der et gammelt menukort med en ganske særlig – og ret så fræk - menu.

Hvis du søndag aften zoomede ind på menukortet, kunne du således læse, at man for den nette sum af 60 kroner kunne få en delikat ret bestående af ”fisse hår”.

Det lyder umiddelbart ikke som noget, vi har lyst til… 

Det var dog hverken en ny variant af parisertoast eller hotdog, der var røget på menukortet. Det var derimod et par friske filmfolk, der havde haft lidt for travlt med at tosse rundt i en frokostpause mellem optagelserne. 

- Under en pause i optagelserne på Færgegrillen har nogle fra filmholdet moret sig med at skrive diverse upassende ord på pristavlen, der kan ses i baggrunden i nogle af billederne. Det er blevet forsøgt redigeret til andre ord, men det er desværre ikke lykkedes helt, og det beklager vi, siger Tomas Hostrup-Larsen, producer hos Cosmo Film, til TV 2 og tilføjer:
 
- Vi beklager, at der har været skrevet irrelevante og upassende ord på pristavlen i Færgegrillen.
Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close