Kendte14. september 2015

Vild video: Om lidt tager brylluppet en UVENTET drejning

Cody og Kellys bryllup tog pludselig en ganske uventet drejning, da en af bryllupsgæsterne var ved at blive kvalt i et stykke mad. Heldigvis er Cody brandmand – og han endte med at blive redningsmand til sit eget bryllup
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/wedding_guest.jpg
 YouTube

Det er en dag, som amerikanske Cody og Kelly aldrig vil glemme. Og det er ikke kun på grund af den lækre mad, den gode vin og de mange sjove og rørende taler.

Næh... Cody og Kellys bryllup i sidste uge blev også en uforglemmelig dag, fordi det var dagen, hvor Cody reddede en anden persons liv.

Midt under Codys fars rørende tale fik én af gæsterne akut brug for hjælp – vedkommende havde fået noget mad galt i halsen og var ved at blive kvalt.

Heldigvis var gommen ikke hr.-hvem-som-helst. 30-årige Cody fra Californien er nemlig brandmand og reagerede prompte, da den kvindelige gæst fik brug for hjælp.

Han fløj op af stolen, løb hen til kvinden og udførte Heimlich-manøvren på hende – og reddede hendes liv.

En ambulance blev tilkaldt, men takket være Codys hurtige indsats undgik kvinden en tur på hospitalet – og festen kunne fortsætte kort tid efter. Og alle bryllupsgæsterne vil nok sent glemme den store dag.

- At redde nogens liv lige foran mig på min egen bryllupsdag og lige foran sin søn, det er noget vi aldrig vil glemme. Det er så specielt, udtaler Kelly til det amerikanske medie ABC7.

Du kan se videoen lige her:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold