Fotografen snublede og tog det 'PERFEKTE' bryllupsbillede

Et bryllupsbillede viser normalt en række smilende personer, men ikke dette. Foto: Chase Richardson

Et bryllupsbillede viser normalt en række smilende personer, men ikke dette. Foto: Chase Richardson

Chase Richardson

 
Et bryllupsbillede består normalt af et ualmindeligt smilende (og smukt) brudepar omringet af en flok smilende gæster. Så derfor studser du nok over, hvorfor bryllupsfolkene på dette billede har pakket smilene væk og i stedet ser både skræmte og forundrede ud.
 
Men der er nu en ganske god forklaring.
 
 
Fotografen Chase Richardson var nemlig så uheldig, at han snublede lige i det øjeblik, hvor han tog billedet af brudeparret Kristina og Will Moore og deres gæster – og derfor fangede kameraets linse altså et brudepar og en række gæster, der er både forundrede og forbavsede over fotografens snubleri.
 
 
- Det havde regnet hele morgenen, så jeg valgte at fotografere bryllupsgæsterne på et smattet betongulv. Der var vandpytter overalt, og da jeg tog et skridt bagud for at blive parat til at tage billedet, snublede jeg simpelthen, fortæller fotografen Chase Richardson til BuzzFeed.
 
Han slap heldigvis uden en skramme under sit styrt – og endte altså med et bryllupsbillede, som hundredvis af internetbrugere kalder "perfekt".
 
 
Brylluppet mellem Kristina and Will Moore fandt sted i juni sidste år, men efter at den amerikanske talkshow-vært Jimmy Fallon for nyligt omtalte det besynderlige bryllupsbillede, er det gået verden rundt. 
 
 
Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close