Kendte5. november 2021

Oliver Bjerrehuus har ikke set sine børn i halvandet år: Det gik galt

Nu fortæller Oliver Bjerrehuus, hvorfor det gik galt, da han forsøgte at skabe en kernefamilie med Gunnvør.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/pgm4_linsepaatur_2.png
 Foto: NENT

Tilbage i foråret fortalte SE og HØR om familiedramaet, der udspiller sig mellem modellen Oliver Bjerrehuus og eksen, forsidefrue Gunnvør Virgarsdóttir Dalsgaard.

Dengang fortalte han i en podcast, at han ikke får lov at se parrets tre fælles børn, mens Gunnvør sagde til SE og HØR, at det var noget, Oliver selv havde fravalgt ved at aflyse alle aftaler.

Siden har den nu 46-årige model optaget programmet "Linse på tur" med Linse Kessler, og her åbner Oliver Bjerrehuus igen for snakken om, at det er halvandet år siden, han har set børnene Sigga, Hanna og Hugo.

Han fortæller, at han har forsøgt at skabe en kernefamilie og uddyber, hvad det var, der gik galt:

- Vi kunne ikke formå at lave et roligt hjem. Synes jeg. Og der gik sindssygt meget energi med at prøve at redde det ud i stedet for at have opmærksomhed på børnene, forklarer Oliver Bjerrehuus til Linse Kessler.

- Nu har jeg ikke set dem i halvandet år.

Oliver Bjerrehuus fortsætter med en metafor for, hvordan han har det med ikke at have set de tre børn i så mange måneder.

- Det har været en dyb indånding. Det er ligesom at dykke under vandet og bare sige: "Nu holder jeg vejret, indtil jeg kommer op igen".

Du kan se Oliver Bjerrehuus fortælle i klippet her:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Oliver Bjerrehuus har også sønnen Oscar Bjerrehuus fra sit forhold med Anna von Lindholm, som han blev skilt fra i 2003.

Han danner i dag par med kæresten Sofie Amalie Elkjær, som han gerne vil giftes med. Inklusive villa, volvo, vovse ... og et eller to børn.

Sponsoreret indhold