Kendte 17. marts

Ny "Fantastic Beasts"-trailer: Se Jude Law og Mads Mikkelsen i intens homoscene

En netop udgivet trailer for den kommende "Fantastic Beasts"-film afslører en hed relation mellem karaktererne spillet af Jude Law og Mads Mikkelsen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den 7. april får "Fantastic Beasts: The Secrets of Dumbledore" dansk premiere, og det er i denne film, at danske Mads Mikkelsen debutterer som troldmanden Grindelwald - en rolle, han har overtaget fra den skandaleramte Johnny Depp

En ny trailer er netop blevet frigivet, og her får "Harry Potter"-fans virkelig syn for sagen om, hvilke hemmeligheder Dumbledore bærer på. 

I den blot 30 sekunder lange trailer bekræfter Dumbledore, som er spillet af 49-årige Jude Law, den anelse, som mange fans nok har haft i et stykke tid: Han har været forelsket i Grindelwald, som spilles af 56-årige Mads Mikkelsen. 

Artiklen fortsætter under tweetet

Traileren viser en intens samtale, hvor de to troldmænd sidder over for hinanden i et ganske afgørende øjeblik. 

- Du sagde, vi kunne omforme verden. Det var det, vi sagde, vi ville gøre, siger Grindelwald. 

- Fordi jeg var forelsket i dig, svarer Dumbledore.  

Det var tilbage i november 2020, det blev bekræftet, at danske Mads Mikkelsen overtog Johnny Depps rolle som troldmanden Grindelwald i "Fantastic Beasts"-filmsagaen. 

Udskifningen skete, efter Johnny Depp blev dømt i en retssag om vold mod sin tidligere hustru og som følge deraf blev fyret fra produktionen.

Sponsoreret indhold