Krimi6. november 2020

Johnny Depp opsagt fra "Fantastiske skabninger"

Johnny Depp er blevet bedt om at droppe rollen som Grindelwald i filmene "Fantastiske skabninger"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/johnny_depp_3.jpg
 Foto: MEGA

Warner Bros., der er produktionsselskabet bag filmserien "Fantastiske skabninger", har bedt Johnny Depp om at droppe rollen som den onde troldmand Grindelwald.

Det skriver skuespilleren selv på sin Instagram-konto.

I opslaget takker 57-årige Depp for den støtte, han har fået fra sine fans, ligesom han fortæller, hvor dybt det har rørt ham.

Derefter fortæller han den noget rystende nyhed.

"Jeg vil gerne have, at I ved, at Warner Bros. har bedt mig om at opgive rollen som Grindelwald i "Fantastiske skabninger", og jeg har respekteret og efterkommet deres ønske."

rædsom retssag

Beslutningen om at droppe Depp som ond troldmand kommer efter, at han tabte en retssag mod en engelsk tabloid-avis.

Skuespilleren havde lagt sag an mod avisen, da den havde skrevet, at han slog sin tidligere kone Amber Heard. Retten fandt dog, at han havde slået sin kone, hvorfor han tabte sagen.

Det er dog ikke en afgørelse, som Johnny Depp har tænkt sig at godtage.

"Den surrealistiske dom i retten i Storbritannien kommer ikke til at ændre min kamp i forhold til at fortælle sandheden, og jeg bekræfter, at jeg vil anke sagen."

Under retssagen blev der afspillet flere lydklip, hvor man hører Depp være ude i tovene. I det hele taget har retssagen været med til at lufte skuespillerens beskidte vasketøj.

Du kan læse mere om den her.

Sponsoreret indhold