Reality14. december 2021

Erstatter Johnny Depp: Se Mads Mikkelsen som Grindelwald i ny trailer

Den nyeste trailer til "Fantastic Beasts: The Secrets of Dumbledore" er netop offentliggjort, og her får fans det første glimt af Mads Mikkelsen i Johnny Depps rolle som troldmanden Grindelwald
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Tilbage i november 2020 blev det bekræftet, at danske Mads Mikkelsen overtog Johnny Depps rolle som troldmanden Grindelwald i "Fantastic Beasts"-filmsagaen.

Udskifningen skete, efter Johnny Depp blev dømt i en retssag om vold mod sin tidligere hustru og som følge deraf blev fyret fra produktionen.

Og nu kan fans altså få det første glimt af 56-årige Mads Mikkelsen i den tredje "Fantastic Beasts"-film, der har fået titlen "Fantastic Beasts: The Secrets of Dumbledore".

Filmselskabet Warner Bros. har netop offentliggjort en knap tre minutter lang trailer, der løfter lidt af sløret for filmen, der ventes at få premiere i april 2022.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/grindelwald.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Johnny Depp karakteristiske lyse look og overskæg er ikke blevet overtaget af Mads Mikkelsen. Foto: Ritzau Scanpix

I traileren kan vi se, at Mads Mikkelsen ikke har overtaget Depps helt lyse, nærmest albino-agtige look, som han ellers har haft som Grindelwald.

Selvom vi kun glimtvis får Mads Mikkelsen at se i traileren, så ser vi ham som Grindelwald sige "Vores krig mod mugglerne begynder i dag".

I kommentarfeltet reagerer fans på det første glimt af den danske Hollywood-stjerne som den berygtede troldmand:

- Jeg har intet andet end respekt for Mads Mikkelsen. Fantastisk skuespiller. Men jeg er knust over at se, at Johnny Depp ikke er Grindelwald, skriver en fan i kommentarfeltet til traileren.

- Jeg er fan af både Johnny og Mads, og for mig var Johnnys Grindelwald et frisk indslag, fordi han skilte sig ud, og hans skuespil var fænomenalt. Men jeg er ikke skuffet over, at Mads er Grindelwald heller, fordi han passer til karakterens image, og jeg kan godt lide, hvordan de har klædt Mads på i traileren, lyder det fra en anden.

- Jeg er stadig oprevet over, at Warner Brothers fjernede Johnny Depp fra de næste tre "Fantastic Beasts"-film, men jeg har håb om, at Mads vil give os en fantastisk perfomance som Grindelwald.

- Det kommer til at tage noget tid at blive vant til Grindelwalds nye look, men jeg er stadig meget spændt på denne film, stemmer en tredje fan i.

Sponsoreret indhold