Kendte10. juni 2020

Nu ruller Larsens millioner: Den glade enke

Liselotte Kløvborg Larsen er begyndt at bruge af den enorme formue, som den populære sanger efterlod sig.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Kim Larsen, som udover køb af smøger og øl aldrig brugte penge på sig selv, kan netop nu sidde på sin sky og se, at hans dame siden 1994 har lirket proppen af den formue på knap 80 millioner kroner, som den da 72-årige spillemand efterlod sig ved sin død i 2018.

Liselotte Kløvborg Larsen, 54, har netop spenderet over to millioner kroner på et sommerhus i det område af Danmark, hvor allerflest kendisser holder til i de varme måneder: Nordsjælland.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kim_larsen_6_1.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

Kim kan fra sin himmel nu nyde synet af damen i en liggestol i Nordsjælland. (Foto: Claus Poulsen)

Millionærreservat

At købe feriebolig midt i et millionærreservat er næppe et valg, der ville falde i Kim Larsens smag.

Men fru Larsen har åbenbart følt trang til at få sol i ansigtet og luft under vingerne efter mange år, hvor hun og Kim Larsen tilbragte det meste af deres tid i deres fynske hjem; en beskeden lejlighed på 54 kvadratmeter i hjertet af Odense.

Larsen turnerede hele tiden, så når han endelig havde fri, blev det sjældent til mere end en tur nedenunder på det lokale værtshus Lørups Vinstue.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kim_larsen_4_3.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Ægteparret Liselotte og Kim boede i en lille lejlighed i ejendommen til venstre – lige oven på stamværtshuset Lørups Vinstue i Odense. (Foto: Dan Mariegaard)

En gang imellem tog Liselotte og Kim Larsen en tur til Italien.

Men nu behøver Liselotte ikke længere tage hensyn til sin livsledsager, som blev ramt af en ondsindet prostatakræft, der endte med at tage livet af ham i efteråret 2018.

Liselotte kan, når hun ønsker det, folde vingerne ud og tage turen til Sjælland, hvor sønnen Hjalmer på 24 år bor. Yngstesønnen Lui på 21 bor stadig hos mor i Odense.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kim_larsen_1_1.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Liselotte med to af mændene i sit liv: Sønnerne Lui, 21, og Hjalmer, 24, som går i farmands fodspor. (Foto: Martin Høien)

Efterlod 80 mio.

Kim Larsen efterlod en formue i omegnen af 80 millioner kroner.

Der er ikke afsløret noget om testamentets indhold, men Liselotte og hendes og Kims to sønner samt de fire børn, som Kim fik i tidligere forhold, arvede formentlig det hele, så Liselotte kunne vælge og vrage, da hun fik lyst til at blive sommerhusejer.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kim_larsen_5_2.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

– Solgt, står der på skiltet foran fru Larsens sommerhus.
Overtagelsesdato: 1. juni. (Foto: Dan Mariegaard)

Fru Larsen har betalt 2.150.000 kroner for sit nye sjællandske domicil, der ligger få kilometer fra Tisvildeleje; i Vejby.

Kims enke overtog ferieboligen 1. juni.

Hun har ikke optaget lån i det 64 kvadratmeter store sommerhus, der har to annekser tilknyttet; et på 20 og et på ni kvadratmeter.

Kendistræf i Kattegat

Det nymalede sorte træhus med hvide stafferinger omkring døre og vinduer er bygget i 1957 og ombygget i 1976. Det er pænt og velholdt.

En enorm syrenhæk hindrer indkig fra forbipasserende og sikrer privatlivet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kim_larsen_2_5.jpg
 (Foto: Boliga)

Der hører to gæsteannekser til sommerhuset, som Larsens enke har købt. (Foto: Boliga)

Taget er lavet af tagpap, og der er absolut intet, der afslører, at her bor den rige enke efter en af danmarkshistoriens mest populære spillemænd.

Skulle Liselotte Kløvborg Larsen få lyst til en svømmetur i Kattegat, så kræver det en gåtur på knap en halv kilometer – på turen risikerer hun at møde skuespillerne Sonja Oppenhagen, Lars Ranthe og Rasmus Bjerg, fodboldspilleren Jan Bartram, sangerinden Alberte og tv-værten Sisse Fisker, som bare er nogle blandt et hav af kendte, der har valgt at købe sommerhus i nærheden.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kim_larsen_3_5.jpg
 (Foto: Lars H. Laursen)

Liselotte har taget spenderbukserne på. (Foto: Lars H. Laursen)

Liselotte Kløvborg bor fortsat i Odense.

Boligen er for længst betalt, og så længe sønnike Lui har adresse hjemme – og der ikke er dukket en ny mand op i hendes liv – beholder hun formentlig lejligheden i det hyggelige H.C. Andersen-kvarter i den fynske hovedstad.

Sponsoreret indhold