Kendte3. januar 2022

Nu er der ikke længe til: Nu får ”Too Hot To Handle” sæson 3 premiere

Hvis du er fan af ”Too Hot to Handle”, så er det om at fortsætte med at læse med her. Nu er premieredatoen for den kommende og tredje sæson nemlig blevet afsløret - og den er lige rundt om hjørnet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/pip_203_unit_01524_rt-min.jpg
 Foto: Tom Dymond

Det er et halvt år siden, den anden sæson af realityhittet havde premiere hos streaminggiganten Netflix, hvor den 26-årige Marvin Anthony endte med at vinde programmet og dermed den resterende pengesum.

Og nu er det endelig tid til igen at sidde klistret til skærmen, mens en ny række unge, lækre mennesker kæmper om at kunne holde fingrene fra hinanden, så de i sidste ende kan blive dem, der rejser hjem med de kolde kontanter på lommen.

Netflix kan nemlig nu afsløre, at den nyeste sæson på stammen får premiere den 19. januar, og der er derfor kun to en halv uges ventetid endnu.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/toohottohandle_season2_episode9_00_07_10_22.png
 Foto: Netflix

Cam Holmes og Emily Miller fandt hinanden under optagelserne til den anden sæson af realityhittet. I dag danner de to fortsat par, mere end et år efter, optagelserne sluttede. Foto: Netflix

Det vides endnu ikke, hvem der vil være en del af castet.

Men hvis den kommende sæson vil være ligesom de to foregående, så vil det altså være ukendte – men dog meget hotte – mennesker, der tjekker ind i luksusvillaen, under en helt anden forudsætning end, at de skal være med i ”Too Hot To Handle”.

I den anden sæson lød undskyldningen, at deltagerne skulle være med i et program kaldet ”Parties in Paradise”. Om det bliver samme tilfælde nu, det kan kun tiden vise.

Hold nallerne fra hinanden

Konceptet er simpelt i ”Too Hot To Handle” – om end det ikke for alle deltagerne altid er nemt at overholde.

I programmet er der mulighed for at vinde en større pengesum, hvis man formår at holde fingrene fra både sig selv og de andre gæster på resortet.

Der må altså hverken kysses, kæles eller knaldes.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/too-hot-to-handle.png
 (Foto: Netflix)

Francesca Farago og Harry Jowsey fandt ligeledes kærligheden til hinanden, dog under optagelserne til den første sæson. Siden blev de to også forlovet, men de to gik fra hinanden tilbage i juni 2020. Foto: Netflix

Hvis det alligevel sker, så ryger der, alt efter hvor stor en forbrydelse, der er blevet begået, en betydelig del af pengesummen.

I den første sæson lød præmien på 100.000 dollars, svarende til knap 700.000 danske kroner. Mens det i den anden sæson var muligt at vinde op til 850.000 danske kroner.

Hvorvidt præmien denne gang igen vil være større, det vides endnu ikke.

Du kan se den tredje sæson af realityserien fra onsdag den 19. januar på Netflix.

Sponsoreret indhold