Kendte10. januar 2017

Blev trampet ned under festival: Nu deler hun CHOK-FOTO for at advare andre

En australsk kvinde var tæt på at miste livet, da hun sammen med en række andre koncertgæster blev mast og trampet ned under en festival i Lorne i det sydøstlige Australien. Nu har hun delt et chokerende foto af sit forslåede ansigt for at advare andre og forhindre, at andre skal ende i en lignende situation som hende
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/koncert_0.jpg
 (Foto: Twitter: Triplejhack)

OBS! ARTIKLEN INDEHOLDER BILLEDE, DER KAN VIRKE VOLDSOMT!

Det skulle have været en festlig aften med masser af musik og dans – i stedet var hun blot millimeter fra at blive mast og trampet ihjel.

Australske Maddy er stadig rystet over den vanvittige ulykke, som hun og 18 andre ufrivilligt blev ramt af, da de deltog i Falls Music and Arts Festivalen i Lorne i den sydøstlige del af Australien.

Under en af festivalens livekoncerter 30. december udviklede der sig tumultagtige tilstande, da presset fra de mange koncertgæster blev for stort, og folk gik i panik.

Mange af koncertgæsterne blev i kaosset mast og trampet ned – deriblandt 22-årige Maddy.

Hun forsøgte at holde sig på benene, men blev til sidst mast ned på jorden.

- Jeg bevægede mig, indtil det ikke var muligt at bevæge mig mere. Jeg ved ikke, hvor mange mennesker, der lå ovenpå mig, men jeg lå allernederst. Jeg skreg, indtil jeg ikke kunne mere, fordi luftet blev slået ud af mig, fortæller hun ifølge det australske medie Herald Sun til Triple J’s Hack.

Maddy og 18 andre blev kvæstet under livekoncerten – og alle måtte efterfølgende hastes på hospitalet for at blive behandlet for deres skader.

Maddy fik skader på blandt andet bækkenet og ansigtet, og der går formentlig tre måneder, før at hun er på benene igen.

Nu har hun så valgt at vise et billede af sit forslåede ansigt efter ulykken. Og det er ikke noget kønt syn. Hendes øjne er helt blodsprængte og forslået.

- This is you dying, fortæller den kvæstede kvinde om det chokerende foto, som hun håber kan advare andre om den fare, der kan opstå, når tusindvis af mennesker er samlet på et lille område, som for eksempel til en koncert.

Falls Music and Arts Festivalen har undskyldt.

Du kan se billedet i galleriet. OBS! BILLEDET KAN VIRKE VOLDSOMT!

Maddy trampet ned under festival

Sponsoreret indhold