Nu bekræfter han endelig: Ed Sheeran er blevet gift med ungdomskæresten

Ed Sheeran.

Ed Sheeran.

Foto: MEGA

I mere end halvandet år, er der gået rygter om et ægteskab mellem Ed Sheeran og hans ungdomskæreste Cherry Seaborn.

Nu bekræfter han endelig, at han har været en tur op ad kirkegulvet. 

I går udgav sangeren nemlig sit ny album, "No.6 Collaborations Project", og her synger han om sin hustru på en af sangene. 

I sangen "Remember the Name", der har Eminem og 50 Cent med som gæstestjerne, synger Ed følgende linje: 

"Watch how the lyrics in this song might get twisted/My wife wears red but looks better without the lipstick."

Artiklen fortsætter efter billedet

Cherry Seaborn er den heldige kvinde, der er blevet gift med Ed Sheeran. (Foto: MEGA) 

I et interview på iHeartRadio går Ed Sheeran yderligere i detaljer om sangen og den glædelige nyhed. 

- Den blev faktisk skrevet før Cherry og jeg blev gift, og jeg vidste, at vi ville være gift på det tidspunkt, hvor sangen udkom, fortæller han ifølge E!Online i interviewet. 

Dermed er hemmeligheden, der er blevet skrevet om siden januar 2018, altså ude.

Artiklen fortsætter efter billedet

Cherry Seaborn har siden januar 2018 kunnet fremvise en gigantisk diamantring på fingeren. (Foto: MEGA)

Den populære britiske sanger – der er strøget til tops på hitlisterne i ind- og udland de seneste år – mødte sin Cherry Seaborn helt tilbage i skoletiden, da de begge gik på Thomas Mills High School i Framlingham, Suffolk.

Hun flyttede dog til USA for at læse på universitet, mens Ed Sheeran stødt og roligt blev en af de mest succesfulde sangere i nyere tid. Parret måtte derfor droppe kontakten i nogle år.

Ed Sheeran har tidligere fortalt, at parret genvandt kontakten - og kærligheden - for år tilbage, da de gennem fælles venner mødtes i New York, hvor Cherry Seaborn boede.

Parret har ifølge britiske medier dannet par siden 2015. Cherry Seaborn arbejder som økonomisk konsulent og er i fritiden en habil ishockey-spiller.

Det er i øvrigt ikke første gang, at Ed Sheeran synger om sin elskede hustru. Det gjorde han også på sangen "Perfect", der er skrevet til hende. 

Få 13 numre af SE og HØR for kun 475 kroner!

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close