Kendte 23. januar 2020

Nu åbner ”Badehotellet” igen: I krig og kærlighed

På mandag er der igen sol og god stemning i fjernsynet, når TV 2's seermagnet "Badehotellet" vender tilbage med alle de velkendte – og nogle nye – figurer fra vesterhavsidyllen anno 1940.
(Foto: TV 2 (Mike Kollöffel))

Ikke alt ånder fred og idyl i den populære TV 2-series nye sæsons i alt seks afsnit. Året er 1940, Danmark er blevet besat, og de mange tyskere er bestemt ikke fru Fjeldsøs kop te. Og ikke engang i det fjerneste Jylland kan Birthe Neumanns, 72, figur blive fri for besættelsesmagten.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Mange af de velkendte ansigter fra de seks foregående sæsoner er endnu en gang samlet i "Badehotellet'"s hyggelige stuer. Både Lars Ranthe, 50, Anne Louise Hassing, 52, Anette Støvelbæk, 52, Cecilie Stenspil, 40, og Peter Hesse Overgaard, 65, har været med i alle seks foregående sæsoner, mens Sonja Oppenhagen, 71, først steg på i sæson nummer tre.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: TV 2 (Mike Kollöffel))

"Badehotellet" har været en del af Lars Ranthe, Anne Louise Hassing, Anette Støvelbæk, Sonja Oppenhagen, Cecilie Stenspil og Peter Hesse Overgaards liv gennem flere år nu. (Foto: TV 2 (Mike Kollöffel))

Mens tyskerne er rykket ind så mange andre steder, er det den franske kogekunst, der i år har fået plads i køkkenet på Andersens Badehotel.

Således svinger Philip Dupont, som spilles af Sigurd le Dous, 36, kokkeknivene sammen med køkkenets damer, Bodil Jørgensen, 58, Ulla Vejby, 35, og Merete Mærkedahl, 38.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: TV 2 (Mike Kollöffel))

Ulla Vejby, Bodil Jørgensen, Sigurd le Dous og Merete Mærkedahl. (Foto: TV 2 (Mike Kollöffel))

Rosalinde Mynster sagde i 2018 farvel til "Badehotellet" og sin rolle som stuepigen Fie. I den nye sæson er det Amalie Dollerup, 33, der har sat sig i stolen som ejer af landets mest berømte tv-badehotel.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: TV 2 (Mike Kollöffel))

Dollerup i rollen som Amanda. (Foto: TV 2 (Mike Kollöffel))

Nye ansigter i "badehotellet"

I de første sæsoner havde den ene halvdel af Rytteriet, Martin Buch, en stor rolle, og nu checker den anden halvdel af komikerparret ind. Rasmus Botoft, 48, spiller indehaveren af en kemikaliefabrik, der får et godt øje til fru Frigh.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: TV 2 (Mike Kollöffel))

Rasmus Botoft tjekker ind på hotellet i 7. sæson. (Foto: TV 2 (Mike Kollöffel))

Som trofaste seere af "Badehotellet" vil vide, har fru Frigh to børn – men i sidste sæson var det kun den ene, Leslie spillet af Lue Støvelbæk, der kom med på sommerferien. I år får vi så lov at møde søsteren, Bertha, som spilles af Lucia Vinde Dirchsen, 26.

Hendes tanker ligger dog i København, hvor en ung mand på moderens fabrik har fanget hendes interesse.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: TV 2 (Mike Kollöffel))

Lucia Vinde Dirchsen i rollen som Bertha er også et nyt ansigt på solskinshotellet. (Foto: TV 2 (Mike Kollöffel))

Ordensmagten får flere grunde til at besøge badehotellet i løbet af de seks afsnit, og den fornøjelse får Troels Malling, 47, fornøjelsen af at tage sig af som betjent Folmer Gregersen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: TV 2 (Mike Kollöffel))

Troels Malling i rollen som Folmer Gregersen lægger vejen forbi danskernes favorithotel. (Foto: TV 2 (Mike Kollöffel))

Sponsoreret indhold