Kendte5. april 2021

Nonnemanns nye image: Frygtløse Frederik

TV 2-stjernen ville med egne ord bevise, at han er meget andet end en “dansesvans” – men det kostede både blod, sved og tårer
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/nonnemann.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Prototypen på en jægersoldat går hverken i stramtsiddende tøj, bruger selvbruner eller kender samtlige trin i en cha-cha-cha.

Men 30-årige “Vild med dans”-stjerne Frederik Nonnemann ville vise hele Danmark, at man godt kan være en sej mand med rygrad, selvom man også tænder på dem.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/nonnemann_4.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Danseren var senest med i “Vild med dans” i 2019, da han lærte iværksætteren Birgit Aaby, 52, alle de frække trin. (Foto: Hanne Juul)

Og den perfekte mulighed opstod i fjerde sæson af TV 2’s “Korpset”, hvor det nu er kendte, som bliver presset ud over deres grænser i otte benhårde dage.

Mandagens fjerde afsnit blev det sidste for Hørsholm-knægten, som måtte udgå med en skade, men inden da nåede Nonnemann at vise tænder både til land, vands og i luften.

– Normen siger, at når du er homoseksuel, så er du lidt svagere. Det ligger i luften og i de skældsord, folk bruger, når de siger, at noget er “bøsset”, “tøset” eller “svanset”.

Artiklen fortsætter under billedet ..

https://imgix.seoghoer.dk/nonnemann_3_0.jpg
 (Foto: Tv 2: Lars E. Andreasen)

Nonnemann klarede bl.a. selvtillidsprøven med bravur. (Foto: Tv 2: Lars E. Andreasen

Når de ord bliver brugt negativt, er det, som om ens seksualitet stadig er et svaghedstegn, en begrænsning eller det, der er forkert, siger Frederik Nonnemann til TV 2.

Godt, jeg sprang ud

Danseren sprang ud som homoseksuel i en alder af 20 år, men ikke før han tog et opgør med sig selv.

For han havde løjet i årevis, når han blev spurgt, om han i virkeligheden var til mænd.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/nonnemann_1.jpg
 (Foto: Tv 2: Lars E. Andreasen)

Arme op! (Foto: TV 2: Lars E. Andreasen)

Frederik Nonnemann blev klar over forskellen på sig selv og sine kammerater i puberteten.

Selv om han både var sammen med – og fascineret af – kvinder, var det fyrene, der kunne gi’ ham sommerfugle i maven.

Følelserne gemte han væk, fordi han ikke ville afsløres.

– Tænk, hvis det ændrede sig, og hvis jeg mistede nogle af mine bedste venner, fordi de ikke kunne stå ved mig. Hvor stod jeg så? siger Frederik Nonnemann til TV 2.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/nonnemann_2.jpg
 (Foto: TV 2: Lars E. Andreasen)

Smerterne blev så slemme, at programmets læge tilså Frederik under optagelserne. (Foto: TV 2: Lars E. Andreasen)

Da han endelig tog mod til sig, gjorde både venner og familie det heldigvis nemt at få hele sandheden frem.

– Du ved godt, at jeg er røvligeglad, ikke? – som en ven sagde, og siden har Nonnemann ikke set sig tilbage.

“Korpset” var ifølge danseren Nonnemann en gylden mulighed for at vise unge mænd, der ikke er sprunget ud, at deres seksualitet ikke er en begrænsning.

Og missionen lykkedes til et 10-tal.

Sponsoreret indhold