Kendte11. december 2021

Netflix-stjerne Chrishell Stause indrømmer: Var tæt på at sagsøge hende

Det går bestemt ikke stille for sig i realityland. Ej heller, når det kommer til de kvindelige stjerner bag ”Selling Sunset”
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I den fjerde og seneste sæson af Netflix-hittet ”Selling Sunset” gjorde den 40-årige Chrishell Stause det klart, at hun og Christine Quinn, 32, er fortid.

Da Stause først ankom til ejendomsmæglerfirmaet The Oppenheim Group tilbage i den første sæson af realityserien, så det ud til, at de to kvinder godt ville kunne komme ud af det med hinanden.

Men som hvert afsnit udviklede sig, gik venskabet brat den anden vej.

Og i dag er der ingen vej tilbage for de to. Noget, som Chrishell Stause siger højt og tydeligt flere gange i den seneste sæson af serien.

- Hun ødelagde praktisk taget mit liv, lyder det blandt andet fra hende, men uden at hun uddyber, præcis hvad det var, som Quinn gjorde eller sagde.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega771164_026.jpg
 Foto: MEGA

Der har udspillet sig mere drama, end først antaget, bag skærmen. Foto: MEGA

Derfor gik det galt

I et nyt interview med Vulture forklarer hun dog, hvad det var, der skete mellem de to.

- Jeg kan lige så godt være bundærlig og fortælle det, som det er: Hun forsøgte at plante en falsk historie, da jeg stod midt i min skilsmisse (fra manden Justin Hartley, red.), og jeg var nødt til at få begge sider til at bekræfte, at det ikke var sandt, og så true med at sagsøge hende, fortæller hun.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega791683_027.jpg
 Foto: MEGA

Det er ikke meget medvind, Christine Quinn får af sine realitykollegaer i "Selling Sunset". Foto: MEGA

Det var tilbage i november 2019 nyheden lød, at skuespilleren Justin Hartley og Chrishell Stause efter to års ægteskab skulle skilles.

En brutal skilsmisse for Stause, der blev udbasuneret i den tredje sæson af Netflix-serien.

Men rygterne, som Christine Quinn angiveligt forsøgte at sprede, var først i sommeren 2020 – kun kort tid efter, at Stauses mor mistede livet.

- Der skete bare helt vildt meget i den her periode, og det her med at sparke til en, der ligger ned og prøve at sprede et rygte om, at jeg knaldede med en. Alle vidste udmærket godt, at det ikke var tilflældet.

Nyheden nåede aldrig nogensinde verdens overskrifter. Noget, der kostede Stause flere tusinde dollars.

- Jeg har aldrig før i mit liv skulle bekæmpe noget på det her niveau. Og hun gjorde det jo så igen her for nylig, da hun forsøgte at bilde folk ind, at jeg og min kæreste, Jason Oppenheim fandt sammen tidligere, og det er bare ikke rigtigt, lyder det videre fra hende.

Det var tilbage i slutningen af juli måned, at sæbeopera-stjernen og ejendomsmægler bossen Jason Oppenheim kunne annoncere, at de havde fundet sammen.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega779148_022_1.jpg
 Foto: MEGA

Chrishell Stause og Jason Oppenheim trådte første gang frem på den røde løber sammen i august måned. Foto: MEGA

Derfor er det heller ikke tydeligt i den fjerde sæson, HVOR tætte de to er på hinanden. Selvom det flere gange af de andre kvindelige stjerner kommenteres, hvordan Stause og Jason er blevet tættere end før.

Christine Quinn har umiddelbart ikke kommenteret på det konkrete rygte. Men under tirsdagens ”People’s Choice Awards” siger hun glædeligt:

- Jeg kan godt lide at være skurken, mens hun smiler til intervieweren.

Sponsoreret indhold