Kendte6 timer siden

Mortada Haddad afslører: Lider af særlig sygdom

Forretningsmanden fortæller nu åbent og ærligt, at han har fået konstateret alopecia areata, som forårsager pletvis hårtab
AiaSound Festival Amager
Mortada Haddad fortæller nu åbent og ærligt, at han kæmper med pletvis hårtab.
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Mortada Haddad vil udleje lejlighed: Forlanger svimlende beløb i husleje

Det er ikke unormalt at opleve hårtab med alderen.

Men for Mortada Haddad har det vist sig på en lidt anden måde. Han har nemlig fået konstateret alopecia areata, som forårsager pletvis hårtab og som har ramt hans ene øjenbryn.

Det skriver forretningsmanden i en story på Instagram.

Lægerne har sagt til Mortada Haddad, at lidelsen ofte skyldes stress. Men det kan han ikke genkende, trods han har haft et vildt og begivenhedsrigt år.

- Det pudsige er, at jeg ikke føler mig stresset. Men måske reagerer kroppen bare, når man på samme tid driver en virksomhed med flere interationale afdelinger, har det største vækst år nogensinde, bliver far, holder et lille bryllup og kører et par ejendoms og investeringsprojekter, skriver han.

Bærer det med stolthed

Selv om Mortada Haddad ikke mærker stress, har han alligevel valgt at ændre nogle ting i sin hverdag.

- Min tilgang er ikke at geare ned, men at tilføje mere struktur og skarpere prioriteringer, indtil kroppen lærer, at det her er den nye normal.

- Så selvom jeg ikke mærker det psykisk, så har kroppen åbenbart besluttet, at mit øjenbryn skal tage en pause. Vi tester en ny strategi. Indtil da, så bærer jeg det med stolthed, skriver han.

Til SE og HØR fortæller Mortada Haddad da også, at han ikke ser hårtabet som et problem.

- Kroppen taler nogle gange, før sindet opdager noget. Hårtabet er ikke et problem for mig, men et signal om, at selv når livet går godt, kræver det balance for at kunne blive ved.

Mortada Haddad danner privat par med diamantdatteren Elvira Pitzner, som han har datteren Sophia med.

Premiere The BikeridersKlassisk rød løber. Straksbilleder ønskes. Jeg mødes med fotografen på stedet. Vi skal være der 17.45
Mortada Haddad er næsten lige blevet gift med diamantdatteren Elvira Pitzner.
 Foto: Gregers Overvad

Sponsoreret indhold