Kendte6 timer siden

Her skal Elvira Pitzner og Mortada Haddad giftes: Så dyrt er drømmeslottet

Pitzner-brylluppet løber med stor sandsynlighed op i flere hundredetusindevis af kroner, men spørger du Elvira Pitzner selv, så er det faktisk ikke så galt
Bryllupsklokkerne ringer snart for Mortada og Elvira.
Bryllupsklokkerne ringer snart for Mortada og Elvira.
 Foto: Gregers Overvad

LÆS OGSÅ: Klar, parat, bryllupsugestart: Det ved vi om Elvira og Mortadas kærlighedsfest

Bryllupsugen er skudt i gang for diamantdatteren Elvira Pitzner og hendes udkårne, Mortada Haddad, der inden længe siger ja til hinanden på det eventyrlige Château Fengari i Sydfrankrig.

Og selvom det hele emmer af fransk luksus, lysekroner og lykkebobler, så er det ifølge bruden altså ikke så ekstravagant og dyrt, som man skulle tro.

Faktisk har Elvira tidligere sagt til SE og HØR, at hun ikke synes, det er dyrt at holde slotbryllup – især når man nøjes med at gøre det for de nærmeste.

Men lad os lige zoome lidt ind på tallene. For hvor meget koster det egentlig at holde et tre-dages kærlighedseventyr med 50-60 gæster på et fransk slot i højsæsonen?

Et kvalificeret bud lyder på omkring 240.000 til 260.000 kroner, hvis man tager udgangspunkt i tallene hos Chateau Bee Selection.

Så får man til gengæld også tre døgn med eksklusiv adgang til hele slottet, overnatning for cirka halvdelen af gæsterne, fuld forplejning, bryllupsmiddag med vin og fri bar samt pynt og blomster.

Med i prisen får man desuden adgang til slotshave, søbred, pool og pavilloner – og mulighed for både solnedgangsceremoni ved vandet og dans under stjernerne. Det er med andre ord ikke bare et bryllup, men et helt kapitel i et eventyr.

Bruden selv har ikke sparet på detaljerne. Kjolen er endnu ikke blevet vist frem, men vi ved, at den fik særbehandling under flyveturen til Frankrig – nærmere bestemt en hædersplads i cockpittet, eskorteret af “verdens sødeste pilot og crew”, som Elvira skrev i en story.

Under kjolen kommer der til at gemme sig sig et par Jimmy Choo Mary Janes, som hun stolt har vist frem i en unboxing-video.

Inden gæsterne ankommer til Fengari, lader parret op på det femstjernede Château Grand Barrail i Saint-Émilion – og her nyder de stilheden, hinanden og datteren Sophia.

Kærlighedsfesten løber over flere dage – fra den 8. til den 11. juli – og det er ikke utænkeligt, at parret kommer til at udnytte hver en kvadratmeter af Fengaris fortryllende rammer.

– Stedet er som skabt til Elvira og det prinsessebryllup, hun fortjener, har Mortada tidligere sagt til SE og HØR.

Det er i øvrigt ikke første gang, de siger ja til hinanden. I februar afslørede Mortada, at parret allerede havde giftet sig én gang tidligere – i en mere praktisk ramme. Nu er det kærligheden og romantikken, der får frit løb, og det kommer til at koste. Men som Elvira selv siger:

– Jo, det koster mange penge at holde et bryllup, men vi holder det ikke for så forfærdelig mange mennesker.

Det koster det

  • Leje af Château Fengari (3 døgn): ca. 90.000 kr.
    Eksklusiv leje af slottet i tre døgn med overnatning til cirka 30 gæster.
  • Fuld forplejning i 3 dage: ca. 75.000 – 90.000 kr.
    Morgenmad, frokost og middag for 50-60 gæster alle dage – inkl. vin og drikkevarer.
  • Bryllupsmiddag og fest: ca. 60.000 kr.
    Velkomstdrink, 3-4 retters middag, fri vin og øl, champagne, åben bar og evt. natmad.
  • Dekoration og basisopsætning: ca. 15.000 kr.
    Blomster, bordpynt, belysning, musik og anden stemningsskabende udsmykning.

    Samlet overslag: 240.000 – 260.000 kr.
    (Afhænger af menuvalg, drikkevarer, pynt og højsæsonstillæg)

Kilde: Chateaubeeselection.com

Sponsoreret indhold