Kendte23. juli 2019

Mor og guddatter hylder Amy Winehouse otte år efter hendes død

I dag er det otte år siden, at Amy Winehouse døde. I den forbindelse hylder hendes mor og guddatter hende med et rørende foto
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-07-23_kl._14.19.43.png
 (Foto: MEGA)

I dag er det præcis otte år siden, at verden mistede en af sine allermest talentfulde - men også fortabte - sangere.

Amy Winehouse blev kort før kl. 17:00 dansk tid 23. juli 2011 fundet død af en alkoholforgiftning i sin bolig i det nordlige London.

Amy Winehouse blev blot 27 år og efterlod sig blandt andre en mor og en guddatter.

De hylder i dag den afdødes sangerinde i anledning af, at det i dag – 23. juli 2019 – er otte år siden, hun døde.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2019-07-23_kl._14.19.54.png
 (Foto: MEGA)

Dionne Bromfield hylder sin gudmor otte år efter Amys død. Foto: MEGA

På instagram har Dionne Bromfield, der er guddatter til Amy Winehouse, delt et billede, der viser de to sammen.

Til billedet skriver guddatteren:

- Savner dig altid, men i dag mere end nogensinde.

Også sangerindens mor, Janis H Winehouse, hylder sin datter.

På twitter har Janis blot delt et billede af et tændt stearinlys, der er flankeret af et par af Amy Winehouses stilletter.

Amy Winehouse døde af en alkoholforgiftning i juli 2011 efter at have kæmpet med et massivt alkoholmisbrug i flere år.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2019-07-23_kl._14.19.49.png
 (Foto: MEGA)

Amys mor Janis har delt et billede på otte-årsdagen for datterens død. Foto: MEGA

Den talentfulde sangerinde nåede at høste flere priser i sin korte karriere - specielt for sit andet album fra 2006, "Back to Black".

Året efter vandt hun en Brit Award for Bedste Kvindelige Britiske Sanger, og 2008 bød på hele fem Grammy-priser - heriblandt prisen for bedste nye kunstner, årets sang og årets indspilning.

Sponsoreret indhold