Kendte27. juli 2021

Mila Kunis og Ashton Kutcher afslører: Så ofte bader de deres børn

Stjerneparret har en meget klar regel derhjemme om, hvor ofte – eller sjældent – deres børn skal under det varme vand
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega266061_013_1.jpg
 Foto: MEGA

Under et besøg hos podcastværten og skuespilleren Dax Shepard kunne den 37-årige ”Bad Moms”-skuespillerinde Mila Kunis og hendes mand, Ashton Kutcher, 43, starte noget af en diskussion.

De to skulle, udover Shepards medvært Monica Padman, gæste Shepards podcast ”Armchair Expert”, og her begyndte de fire pludseligt at diskutere, hvor ofte de finder sig selv under bruseren.

Et emne, der kunne tales heftigt om blandt gæsterne.

For mens Monica Padman stålfast mente, man skal bade hver dag, så lød det fra Shepard, at hun ikke burde ”fjerne hudens naturlige olier med vand og sæbe hver dag” – og dét var Kunis helt enig i.

- Jeg havde ikke varmt vand, da jeg voksede op, så jeg var alligevel ikke i bad særlig ofte, forklarer skuespillerinden.

- Men da jeg så fik børn, ja, der begyndte jeg altså heller ikke at vaske dem hver dag. Jeg var ikke den forælder, der vaskede mine nyfødte – nogensinde, understreger Kunis videre.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega364237_004.jpg
 Foto: MEGA

Mila Kunis og Ashton Kutcher sammen med deres to børn, Wyatt Isabelle, 6, og Dimitri Portwood, 4 tilbage i 2019. Foto: MEGA

Selvom Dax Shepard er enig med skuespillerinden om, det ikke er nødvendigt at bade hver dag, så indrømmer han alligevel, at han gjorde netop det med sine og Kristen Bells børn, Lincoln der i dag er otte og Delta der i dag er seks.

- Det var en del af deres godnat rutine hver dag, forklarer han og fortæller, at de dog stoppede med det, da børnene blev ældre.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega333795_018.jpg
 Foto: MEGA

Dax Shepard og hustruen, Kristen Bell. Foto: MEGA

Særligt princip

Ashton Kutcher kommer her sin hustru til undsætning og forklarer parrets bade-princip i hjemmet:

- Så altså det er sådan her, det fungerer; Hvis du kan se snavs på dem, så vask dem. Ellers er der ingen grund til det.

Men selvom børnene måske ikke nær så ofte bliver sendt i bad, så er sagen noget lidt andet for Kunis og Kutcher selv.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega727100_049.jpg
 Foto: MEGA

Foto: MEGA

- Jeg vasker mine armhuler og skridt hver dag, og ellers ikke andet, fortæller han om sit sæbe-brug. Resten af kroppen bliver blot vasket i vand.

For Kunis er det, i modsætning til kroppen, dog ganske vigtigt at få vasket ansigtet. Og gerne to gange om dagen.

Sponsoreret indhold