Kendte20. september 2022

Midt i nedtur: Brian Laudrup er blevet farfar

Brian Laudrup har netop sagt velkommen til sit første barnebarn
Nicolai Laudrup
Nicolai Laudrup og Sofie Sandberg blev gift i september 2021, og et år senere er det smukke par nu blevet forældre.
 Foto: Mikael Rieck

Nok kører det ikke på den professionelle front for Brian Laudrup, 53, men i privaten er der rigeligt at juble over.

For mens han må se sig fyret af TV 2 efter en optræden i en reklame for Dubai, så kan den tidligere fodbolddribler nu glæde sig over, at han kan bruge den megen fritid til at hellige sig "jobbet" som farfar.

På Instagram afslører hans svigerdatter Sofie, der er gift med sønnen Nicolai Laudrup, at hun netop er nedkommet med en lille dreng, der er parrets førstefødte og Brian Laudrup og fru Mettes første barnebarn.

Det er på Instagram – her kan du se opslaget – Sofie Laudrup deler den glædelige nyhed. Her afslører hun, at sønnen kom til verden den 19. september 2022, og at han har fået navnet Ludvig.

Nicolai og Sofie Laudrup blev gift i september 2021 i Rungsted Kirke, hvor SE og HØR var til stede.

– Jeg kunne ikke ønske mig en smukkere brud, lød det fra Nicolai Laudrup på den store dag.

– Der er ingen tvivl om, at hun ser fantastisk ud, og at det er en fantastisk dag for os begge, fortsatte han.

Sponsoreret indhold