Kendte27. februar 2021

Michael Olesen og Joan jubler: Endelig gravid

Efter utallige forgæves forsøg er miraklet sket for ”Vild med dans”-stjernen og hans skønne kæreste
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Endelig! Lettelsens suk har sjældent vakt højere jubel, end da Michael Olesen, 38, og kæresten Joan Divine, 41, forleden blev sikre: Joan er gravid med parrets første barn. Det kan SE og HØR nu afsløre.

Og det siger ikke så lidt.

For ”Vild med dans”-stjernen Michael og hans skønne udkårne har været igennem et mareridt af en periode - med masser af hormoner og intet mindre end 16 forgæves befrugtningsforsøg.

Joan Divine er de seneste ni år gang på gang blevet behandlet, men uden held - en kamp, som hun blandt andet har talt åbent om på sin Instagram.

Parrets inderste ønske ville bare ikke gå i opfyldelse.

Artiklen fortsætter under billedet

Men så. Som et sidste forsøg rejste Joan ved årsskiftet til Rusland, hvor metoderne er anderledes end herhjemme - og anstrengelserne betalte sig.

For forleden kunne hun og Michael Olesen bryde ud i jubel.

- Det er så stort, altså. Jeg tror slet ikke, vi rigtigt kan forstå det. Men jeg ER jo gravid - man kan jo se det på scanningsbillederne, lyder det forståeligt nok ganske overstadigt fra Joan Divine.

- Og man kan også godt se det på min mave efterhånden, ler den gravide godte.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/155286868_477426626751265_6310223363301347397_n.jpg
 Foto: Privat

Foto: Privat

Den tidligere model er nu næsten halvvejs i graviditeten og kærlighedsbarnet ser dermed dagens lys til sommer.

- Vi kender ikke kønnet - og det er også meget dejligt at have et eller andet i hele den her omgang, vi har været igennem, som ikke er planlagt, fortæller Joan.

Den vordende far Michael Olesen tør næsten heller ikke tro på det, men deler naturligvis kærestens lykkebrusende begejstring.

Senest førte han 74-årige Hilda Heick til nye højder i sin 12. ‘Vild med dans’-sæson.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/154519637_172979284410390_5848967608168474095_n.jpg
 Foto: Privat

Foto: Privat

Snart skal han - og Joan - så valse rundt med bleer og babyvræl.

SE og HØR vræler først: Hjerteligt tillykke!

Sponsoreret indhold