Medie: Britney Spears kommer med vilde beskyldninger mod eksmanden Sam Asghari

Det er ikke mere end to uger siden, at Britney Spears og Sam Asghari offentliggjorde, at de skal skilles efter at have været sammen siden 2016.
Britney Spears satte efterfølgende ord på det hårde brud på sine sociale medier.
"Som I alle ved er Hesam og jeg ikke længere sammen … seks år er lang tid at være sammen med nogen, så jeg er lidt i chok, siger Britney Spears, der dog på samme tid understreger, at hun ikke har lyst til at uddybe, hvad der præcist ligger til grund for bruddet," skrev hun blandt andet.
Nu kan skilsmissesagen vise sig at tage endnu en drejning. Popstjernen skulle angiveligt lange alvorligt ud efter eksmanden, som hun mener har arbejdet sammen med hendes far, Jamie Spears, i al hemmelighed.
Det beretter Daily Mail om.
Ifølge kilder tæt på familien, skulle Britney Spears være rasende over, at hendes nu tidligere ægtemand har fodret hendes far med informationer, der skulle have hjulpet ham med at holde hende fastlåst i den umyndiggørelse, hun var underlagt fra 2008 til 2021.
En umyndiggørelse, som Britney Spears tidligere har udtalt, burde have kostet hendes far en fængselsdom.
Sam Asghari har ikke reageret beskyldningerne.