Kendte19. august 2023

Endelig bryder Britney Spears tavsheden: Sætter ord på skilsmissen

Endelig bekræfter Britney Spears, at hun og Sam Asghari skal skilles, og i samme ombæring fortæller ”Toxic”-sangeren, at hun er i chok
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
SE og HØR's Britney-ekspert, Mariah Leitisstein, giver her sit kvalificerede bud på, hvad der er op og ned i sagen om Britney Spears og den mulige skilsmisse fra 29-årige Sam Asghari.
 Video: SE og HØR

LÆS OGSÅ: Britney Spears i skilsmisserygter: Her er hendes kærlighedsliv

Det kom som et chok for de fleste, da det tidligere på ugen kom frem, at Britney Spears, 41, og Sam Asghari, 29, skulle skilles.

Også én af hovedpersonerne selv er i chok – nemlig Britney Spears.

Det afslører hun i et instagramopslag lørdag formiddag dansk tid. Det er tilmed første gang, at den 41-årige sanger selv både bekræfter og sætter ord på bruddet fra sin 12 år yngre mand.

– Som I alle ved er Hesam og jeg ikke længere sammen … seks år er lang tid at være sammen med nogen, så jeg er lidt i chok, siger Britney Spears, der dog på samme tid understreger, at hun ikke har lyst til at uddybe, hvad der præcist ligger til grund for bruddet.

Hun vil dog gerne afsløre, at hun ikke har haft det let i ægteskabet:

– Jeg har spillet stærk alt for længe, og det kan godt være, at min Instagram ser perfekt ud, men det er langt fra sandheden, og det tror jeg også, at vi alle ved.

– Ville elske at vise mine følelser og tårer og hvordan jeg egentligt har det, men af en eller anden grund har jeg altid haft behov for at skjule min svaghed, siger Britney Spears, før hun dog afslører en flig af et muligt drama under sit ægteskab med Sam:

– Det er meningen, at du skal elskes ubetinget og ikke elskes på betingelse af noget.

Den 41-årige sanger – der som bekendt er kendt for at være særdeles kryptisk – uddyber dog ikke, hvad hun mener med netop den sætning.

Britney Spears og Sam Asghari begyndte at date i 2016. Det skete, efter parret mødte hinanden under optagelserne til musikvideoen til "Slumber Party".

I september 2021 bekræftede Sam Asghari officielt, at de var blevet forlovet, og i juni sidste år blev parret gift.

Her sørgede Britney dog for en ægtepagt, der sikrede, at han ikke modtager så meget som en krone, når skilsmissen går igennem.

Sponsoreret indhold