Medie: Dom omstødes og Bill Cosby løslades

Foto: MEGA

Højesteretten i Pennsylvania har onsdag omstødt den sexovergrebsdømte 83-årige komiker Bill Cosbys dom. 

Det skriver flere medier, herunder Sky News og det lokale Philadelphia Inquirer

Den omstødte dom skyldes angiveligt, at en aftale med en tidligere anklagemyndighed nu står i vejen for, at straffen fuldbyrdes. 

Og derfor ventes Bill Cosby nu at blive løsladt. 

Skuespilleren og komikeren, der i flere år var kendt som hele USA's tv-fader blandt andet med eget "The Bill Cosby Show" og som Cliff Huxtable i "Cosby & Co", blev sigtet for at bedøve og siden forgribe sig på en ansat - Andrea Constand - ved Temple University i 2015. 

Overgrebet foregik ifølge dommen i skuespillerens eget hjem. 

I april 2018 blev komikeren blev kendt skyldig i seksuelle overgreb. I alt havde omkring 60 kvinder anklaget Bill Cosby for at have forgrebet sig på dem i en lang årrække, der strakte sig helt tilbage til 1960’erne.

Og i september samme år udmålte domstolen i Montgomery County hans straf. 

På nuværende tidspunkt har han allerede afsonet over to år - ud af dommen, der lød på mellem fire og 10 - i fængslet i Philadelphia, Pennsylvania. 

Han blev for nyligt nægtet prøveløsladelse, delvist fordi han nægtede at erkende skyld eller angre sine forbrydelser, som han til stadighed hævder, at han ikke har begået.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close