Bill Cosby får mulighed for at rense sit navn

Foto: MEGA

82-årige Bill Cosby, der er blevet idømt tre til ti års fængsel i 2018, kan nu få mulighed for at rense sit navn. 

Det skriver The Guardian

Det sker efter Cosby har fået mulighed for at appellere sin dom, samt kigge på aspekter og beviser i sagen endnu en gang.

Højesteret i Pennsylvannia har besluttet at gennemgå to aspekter af sagen. Blandt andet dommerens beslutning om at lade anklageren bringe fem andre personer ind for at vidne mod den en gang så magtfulde skuespiller om møder, der ligger langt tilbage. 

Cosbys advokat har længe kritiseret dette punkt for at være upålideligt og irrelevant. 

Komikeren, der havde sin storhedstid i "Cosby&Co" fra 1984-1992, blev dømt for at bedøve og herefter seksuelt forulempe en kvinde i 2004. I to år har han siddet fængslet hjemme. 

Talsperson for den voldtægtsdømte skuespiller, Andrew Wyatt, fortæller at hans klient er "taknemmelig" for rettens beslutning om at kigge på sagen igen. 

Særdeles overraskende er det, at Wyatt nævner Black Lives Matter og bølgerne af demonstrationer, der vælter ind over USA i øjeblikket. 

Talspersonen påpeger, at beslutningen kommer lige i kølvandet på amerikanske protester, racismedebat og fokus på politivold, som en mulighed for at påpege den "korruption der findes i strafferetssystemet". 

- Som vi alle har nævnt, så er den falske domfældelse over Bill Cosby så meget større end ham - den handler om ALLE sorte og farvede mennesker i USA, lyder det. 

Således støder to af de største bevægelser i nyere tid, #MeToo og Black Lives Matter, sammen omkring Bill Cosby. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close