Kendte7. august 2022

Med modelkæresten på Mykonos: Bendtners hede badeferie

Den tidligere fodboldstjerne viser sin smukke svenske scoring frem fra det græske ø-paradis
Nicklas Bendtner og Clara Linnea Wahlqvist
Nicklas Bendtner, 34, har netop nydt solen og svenske Clara Linnea Wahlqvist på den græske ø Mykonos.
 Foto: Privat

Det kniber med at få solgt huset i nordsjællandske Hørsholm, men kærligheden kører derimod på skinner for Nicklas Bendtner, 34.

Det har den tidligere landsholdsspiller netop bevist med billeder, han har lagt ud på Instagram fra den græske ø Mykonos, hvor han har ferieret i selskab med sin 11 år yngre svenske modelkæreste, Clara Linnea Wahlqvist.

Nicklas Bendtner og Clara Linnea Wahlqvist
Både Bendtner og hans 11 år yngre kæreste har delt dette billede fra deres græske ferie.
 Foto: Privat

– Hvilken uge med fejring, skriver Bendtner til et billede, hvor man ser ham holde om sin smukke scoring.

Også Clara Linnea Wahlqvist har delt billeder fra ferien, bl.a. med teksten: “Mit hjerte smiler også” – og understreger dermed, at hun svæver på en lyserød sky.

Nicklas Bendtner og Clara Linnea Wahlqvist
Der var også tid til kærtegn i varmen.
 Foto: Privat

Forholdet mellem Bendtner og den tidligere Miss Sweden har efterhånden stået på i noget tid – i august sidste år delte han et billede fra Monaco, hvor han var i selskab med en blondine – som dog var fotograferet bagfra.

Mere og mere alvorligt

Da han i november skød sin foredragsturné i gang, kommenterede Bendtner så for første gang forholdet, da han blev spurgt ind til, om han havde fået en kæreste.

Clara Linnea Wahlqvist
Den danske charmør har en forkærlighed for smukke modeller – og Clara Linnea er ingen undtagelse.
 Foto: Privat

– Det kan man godt kalde det. Hun studerer jura i London, og vi har en aftale om, at vi er sammen – men vi er først rigtig sammen, med de regler, der nu engang er, når hun kommer tilbage derfra, fortalte fodboldfyren.

Siden er den svenske flamme vist frem i Discovery+-serien “Bendtner og Philine”.

– Der er en, jeg er blevet lidt ekstra glad for, sagde Bendtner, da Clara Linnea Wahlqvist blev introduceret i serien.

Og glad for Clara Linnea – dét er Nicklas Bendtner, der for nylig også havde både sin kæreste og mor med til frokost i København, øjensynligt stadig.

Sponsoreret indhold