Kendte13. juli 2022

Så seriøst er Bendtners forhold: Frokost med svigermor

Tidligere har boldflaben ikke været meget for at sætte et mærkat på sit forhold til en svensk skønhed, men noget tyder på, at det er seriøst
Nicklas Bendtner
Nicklas Bendtner er siden august 2021 blevet set sammen med den svenske, blonde skønhed.
 Foto: Jesper Sunesen

Nicklas Bendtner viste sig for første gang sammen med den svenske model Clara Linnea Wahlqvist i august 2021, men her blev der hverken sat navn eller ansigt på hans nye flamme.

Nogle måneder efter blev den blonde skønhed vist frem i hans tv-program, men selv der var den 34-årige tidligere fodboldspiller tilbageholdende med at sætte et mærkat på.

Adspurgt, om han havde fået en kæreste, svarede han:

– Det kan man godt kalde det. Hun studerer jura i London, og vi har en aftale om, at vi er sammen – men vi er først rigtig sammen, med de regler der nu engang er, når hun kommer tilbage, fortalte han i november under sin foredragsturné, der den dag var i DR Koncerthuset.

Om den 11 år yngre skønhed er færdig med studierne i London, må stå hen i det uvisse, men noget tyder i hvert fald på, at parforholdet er seriøst.

På både Bendters og Claras Instagram story kan man se, at parret har nydt en solskinsfyldt frokost på det københavnske hotspot Levi i Indre By i København med Bendtners mor, Joan.

Her har den svenske model og jurastuderende postet et foto, hvor mor og søn sidder smilende sammen. Clara har prydet billedet med en hjerte-emoji, og Bendtner har delt billedet på sin story.

Sponsoreret indhold