Kendte30. november 2021

Bendtners særlige aftale: Ny næsten-kæreste

Fodboldflaben har en frisk sild i rusen – men hendes studier giver parret benspænd
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den store åbenbaring om, hvad boldpensionisten Nicklas Bendtner skal bruge sin tid på, er endnu ikke nået.

Men nu har han fundet ud af, hvem han skal bruge tiden sammen med.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bendtner_13.jpg
 (Foto: Instagram (Nicklas Bendtner)

Den nye blondine, som Nicklas Bendtner, 33, i sommeren viste frem ved en fest i Monaco, er stadig i kridthuset hos angriberen. (Foto: Instagram (Nicklas Bendtner)

Det fortalte han, da han forleden skød sin foredragsturné “Nye kapitler og gamle regnskaber” i gang i DR Koncertsalen sammen med forfatter Rune Skyum-Nielsen.

I august lagde Bendtner et billede på Instagram, hvor han stod sammen med en blond skønhed.

Og for første gang kommenterede scorekarlen damebekendtskabet, da forfatteren spurgte, hvem der skulle med på hans næste ferie ud over nogle venner.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/zulu_awards_2020_tsl_20200213_0570-1.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Tidligere i år gik fodbold-­Darioen og Philine Roepstorff, 29, fra hinanden. (Foto: Thomas Laursen)

– Måske en pige også, lød det tøvende svar.

– Så du har fået en kæreste? spurgte Rune Skyum-Nielsen.

– Det kan man godt kalde det.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/bendtner_3_3.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Amager-drengen ville gerne have anket den voldsdom, han fik for at have slået en taxachauffør i 2018, men hans daværende klub, norske Rosenborg, nægtede ham flere retssalsbesøg. (Foto: Dan Mariegaard)

Hun studerer jura i London, og vi har en aftale om, at vi er sammen – men vi er først rigtig sammen, med de regler, der nu engang er, når hun kommer tilbage derfra, lød det fra Bendtner, som også selv studerer for tiden – han tager en træneruddannelse i Danmark.

Sild fra ny sø

Blandt de mange kvinder, der har været heldige at få nærkontakt med Nicklas Bendtner, har der ikke været mange jurister.

Men det er helt bevidst, at Bendtner er gået efter en ny type.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/bendtner_4_4.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Afpresset af brystgal kvinde
I bogen “Begge sider” fortæller Nicklas Bendtner, at han var en gavmild kæreste, der bl.a. gav en af sine ekser et par nye bryster, da hun bad om det.
Samme ønske havde et af hans mere flygtige damebekendtskaber, som efter et besøg i Lordens hule afpressede den danske angriber.
– Der ville blive lagt billeder ud af mig, hvis ikke jeg gjorde personen en tjeneste. Det kunne være billeder af mit hus indefra og billeder af mig afklædt i sengen.
– Jeg gav hende et par nye bryster, og så var det det, afslørede Bendtner. (Foto: Mikael Rieck)

– Jeg bruger ofte udtrykket, “hvis du fisker i den samme sø, fanger du de samme fisk.” Jeg tror, at i den sø herovre, der har jeg fanget det, jeg skulle, sagde Bendtner filosofisk.

Utilpas i sit liv

Mens det går godt på den romantiske front, indrømmede Nicklas også, at han stadig har det svært med at sætte “eks” foran fodboldspiller.

– Når man stopper som sportsmand, er der noget, man ikke får længere. Man kan ikke erstatte det hul, der altid vil være.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/bendtner_1_6.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Det er slut med at spille fodbold – og det gør særligt ondt, når Danmark spiller landskamp.
– Jeg er 33 år og føler, at jeg stadig kunne have været med. Når jeg står i Parken og hører nationalmelodien, føler jeg mentalt, at jeg står på banen og ikke på tilskuerpladserne, siger Bendtner. (Foto: Mikael Rieck)

Min karriere stoppede, og jeg har ikke fundet mig tilpas i det endnu. Jeg prøver at finde små ting, der kan give mig følelsen af sejr, men jeg har ikke knækket koden endnu, fortalte han.

Heldigvis lærte Bendtner i sin tid i Norge at nyde naturens skønhed og stilhed.

Derfor vandrer han, går på jagt og drømmer om at tage på backpackerferier.

Sponsoreret indhold