Kendte8. august 2022

Martin Johannes Larsen er ny "Vild med dans"-vært

Det er den ene halvdel af Lidt til lægterne, Martin Johannes Larsen, som overtager værtstjansen fra Christiane Schaumburg-Müller
Sarah Grünewalds nye medvært er komiker Martin Johannes Larsen. 
Sarah Grünewalds nye medvært er komiker Martin Johannes Larsen.
 TV 2

Siden Christiane Schaumburg-Müller i januar annoncerede, at hun havde sat sine ben i ”Vild med dans”- studiet for sidste gang – i hvert fald i denne omgang, har spekulationerne om hendes efterfølger svirret.

SE og HØR’s egen ”Vild med dans”-ekspert Nikolaj Bonde havde skuespiller og model Sus Wilkins som spidskandidat på posten, mens Sarah Grünewald, som i år kan fejre ti års jubilæum som ”Vild med dans”-vært, har leveret små hints, som castingprocessen er skredet frem.

Men nu udløser TV 2 langt om længe spændingen: Martin Johannes Larsen skal stå side om side med Sarah Grünewald, når TV 2 den 8. september blænder op for 19. sæson af deres fredagsbal.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Martin Johannes Larsen debuterer som vært, når TV 2 sætter fut under hele Danmarks dansegulv den 9. september.
Martin Johannes Larsen debuterer som vært, når TV 2 sætter fut under hele Danmarks dansegulv den 9. september.
 TV 2

Og han glæder sig til at indtage hele Danmarks dansegulv.

- Jeg er jo komiker, men jeg har altid tænkt, jeg gerne ville bevæge mig mod en værtsrolle. Derfor er jeg meget glad og stolt over, at TV 2 har valgt at gå med mig. Min allerstørste opgave og indstilling til programmet er at være 100% mig selv og forhåbentlig lade dette smitte af, siger han i pressemeddelelsen og fortsætter:

- Der er selvfølgelig noget at skulle leve op til, for Christiane (Schaumburg-Müller, red.) var og er en fremragende vært, så jeg håber, jeg kan leve op til forventningerne. Jeg bliver givetvis en lidt anderledes vært, men det, tror jeg, kun er godt, siger Martin Johannes Larsen.

32-årige Martin Johannes Larsen er ikke et voldsomt kendt navn, men heller ikke et helt ubeskrevet blad. Han udgør den ene halvdel af duoen Lidt til lægterne, som stod bag de to EM-bangere ”Hey ho for Hjulmandia” og ”Simon Kjær kan godt li’ calzonææ”.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Martin Johannes Larsen udgør sammen med Mads Bo Iversen duoen Lidt til lægterne, som står bag "Hey ho for Hjulmandia" og "Simon Kjær kan godt lide calzonææ". 
Martin Johannes Larsen udgør sammen med Mads Bo Iversen duoen Lidt til lægterne, som står bag "Hey ho for Hjulmandia" og "Simon Kjær kan godt lide calzonææ".
 Ritzau Scanpix

TV 2 er ovenud begejstrede for deres værtsfund, som overtager Grünewalds opgave at interviewe parrene, når de træder af dansegulvet.

- ”Vild med dans” er først og fremmest en fest, og Martin er ham, man rigtig gerne vil sidde ved siden af til festen: Han kan få en til at grine helt nede fra maven, samtidig med at han hurtigt kan skifte gear og føre en begavet, dybere samtale, fortæller redaktør Thomas Strøbech om værtsfrøet.

Danseredaktøren har desuden høje forventninger til den nye værtsduo.

- Han er en perfekt makker til vores erfarne ”Vild med dans”-vært Sarah Grünewald, som i år kan fejre ti års jubilæum. Vi tror på, at de to sammen kan give både seere og de medvirkende en perlerække af sjove, uforudsigelige fredagsfester, lyder det i pressemeddelelsen.

Sponsoreret indhold