Kendte29. juni 2022

Sarah Grünewald afslører: Mandlig vært på "Vild med dans"

"Vild med dans"-værten afslører nye detaljer om sin kommende medvært - et mandligt sidekick
Christiane Schaumburg-Müller skal ikke være vært i næste sæson.
Christiane Schaumburg-Müller skal ikke være vært i næste sæson.
 Foto: Hanne Juul

Der har svirret mange rygter, siden Christiane Schaumburg-Müller sagde farvel til værtstjansen på "Vild med dans". Tilbage står Sarah Grünewald uden sidekick, men ikke længe endnu.

Til SE og HØR afslører modellen nemlig nogle helt nye detaljer om sin kommende medvært:

- Jeg er ret sikker på, at det bliver en mandlig vært. Det kan jeg sige. Det er jeg ret sikker på.

Sarah Grünewald ved dog ikke, hvem han er.

- Prøv at høre: Helt ærligt - I have no fucking clue, siger hun, da SE og HØR spørger til den nye vært.

Hun bekræfter dog, at hun har været med til casting af sit kommende sidekick, og fortæller, at der har været ret mange kandidater.

Artiklen fortsætter under billedet ...

SE og HØR møder Sarah Grünewald på Roskilde Festival, hvor hun løfter sløret for sin kommende medværts identitet.
SE og HØR møder Sarah Grünewald på Roskilde Festival, hvor hun løfter sløret for sin kommende medværts identitet.
 Foto: Dan Mariegaard

- Jeg aner ikke, hvem det ender med, men vi har lige været igennem en spændende casting-runde, hvor der er tre rigtig, rigtig dygtige bud.

Udover at afsløre detaljer som kønnet, og at det lige nu står mellem tre personer, løfter Sarah Grünewald også sløret for noget andet: Det bliver en anderledes vært. Dermed slår hun fast, at vi næppe skal forvente at se den tidligere "Vild med dans"-vært Claus Elming vende tilbage til hele Danmarks dansegulv.

- De rykker grænser, TV 2, og det synes jeg er vildt dejligt.

Værtindens egne krav er få, men vigtige:

- Jeg vil bare gerne have en, der er dygtig. Jeg er skideligeglad med, om det er en mand eller en dame, for at være helt ærlig. Jeg vil bare gerne have en, der godt kan lide at lave det og synes, det er sjovt.

- Og en, som ikke nødvendigvis går ind og er vært, men bare er sig selv. Det gad jeg vildt godt. Og det tror jeg, de er ved at ramme rigtig godt.

Sponsoreret indhold