Mariahs vilde vægttab
I al hemmelighed har 48-årige Mariah Carey fået foretaget en såkaldt gastric sleeve-operation, der gør mavesækken mindre, og det er nu meget tydeligt, at hun har smidt mange kilo ved hjælp af indgrebet.
Sangerinden har gennem mange år haft noget af en yoyovægt, og sidste år gik billederne af hende verden rundt, da hun sammen med kæresten Bryan Tanaka spankulerede rundt i en minimal kjole, der viste godt med mave frem.
Artiklen fortsætter under billedet ...
De onde kommentarer gik i september sidste år på, at folk mente, at Mariah lignede en indsnøret skinke i kjolen, der viste ekstra meget frem. (Foto: All Over Press)
Den her Mariah Carey-video får fans til at gå amok
Desuden fik Carey på puklen for sin noget mere voluminøse figur, som hun optrådte med i Las Vegas i juli 2017.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Der var noget mere til gården og gaden, da Mariah Carey optrådte i Las Vegas i juli 2017. (Foto: All Over Press)
Måske er det den dårlige omtale, der har fået hende til at tage affære. I hvert fald skulle det vilde vægttab ifølge Mirror være resultatet af operationen. Hun kunne stolt vise sin nye smækre figur frem, da hun og hendes 13 år yngre kæreste Bryan var ude at spise i Beverly Hills forleden.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Der er store smil hos parret, og sangerinden skulle også være meget glad for sit vægttab. (Foto: All Over Press)
Siden januar skulle hun have smidt omkring 14 kilo.