Sønderlemmende kritik af Mariah Carey

Mariah Carey blev simpelthen skrevet ud af komedien \

Mariah Carey blev simpelthen skrevet ud af komedien "The House".

Foto: All Over Press

 

Mariah Carey skal nok holde sig til sangen.

Skulle hun få lyst til et karriereskift, er det næppe filmbranchen , hun skal forsøge sig i.

I hvert fald ikke hvis man skal tro skuespilleren og komikeren Will Ferrell.

Han talte forleden i et TV-show ud om Mariahs meget tvivlsomme medvirken i komedien 'The House', der havde premiere sidste weekend.

- Det var helt forfærdeligt, siger Ferrell om Mariah Careys opførsel, der kortvarigt gjorde optagelserne til et mareridt for de øvrige medvirkende.

Mariah var tilsyneladende så diva-agtig, som man kan være.

- Hun kom fire timer for sent til optagelserne, fortæller Ferrell, der efter planen skulle skyde en aften-scene med Carey.

Men producenten gav op.

- Klokken 23 sagde de til mig, at jeg bare kunne køre hjem, så det gjorde jeg, og scenen med Mariah blev aldrig til noget, siger Ferrell.

Mariah ville også bestemme alt for meget.

- Hun havde flere indvendinger mod sin rolle og den figur, hun skulle spille. Hun skrev for eksempel på en seddel - 'Jeg vil ikke indspille denne scene' om en konkret del af komedien, der ellers allerede var godkendt, siger Ferrell.

Hun ville heller ikke synge den sang, som der var indgået kontrakt om, at hun skulle fremføre i filmen.

- Så ville hun pludselig synge noget andet - det var kaos, siger Ferrell om Mariah Carey, der havde krævet, at den beboelsesvogn, hun skulle kunne trække sig tilbage til mellem optagelserne, skulle være fyldt med tøjdyr.

Cedric Yarbrough, der også medvirker i filmen, har i et nu fjernet Facebookindlæg bekræftet Mariahs dårlige opførsel.

- Mens vi ventede på, at Mariah skulle dukke op, fik film-holdet en idé og skød en scene med Mariahs stuntkvinde. Da Mariah så ankom, nægtede hun at indspille scene på den måde. Hun sagde til instruktøren, 'darling, jeg ville aldrig gøre det på den måde', skriver Yarbrough.

- Hun var amatøragtig og grænsende til uforskammet over for instruktøren, fortsætter han.

Han afslutter med en opfordring til sanglærken.

- Jeg savner 'I had a vision of love'-Mariah. Vær dog professionel, for fanden!, skriver Yarbrough.

Hvis du nu har fået lyst til at se Mariah i 'The House', får du en lang næse, for instruktøren og producenten endte med at skrive hende ud af filmen, og de scener, der var kommet i kassen, blev skrottet ved klippebordet. 

Galleri - hjemme hos Mariah Carey:

Hjemme hos Mariah Carey

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close