Kendte16. december 2018

Mand med Downs på pension efter 32 års tro tjeneste på McD

En inspirerende og trofast medarbejder med Downs syndrom er gået på pension efter at have været en vellidt medarbejder i restauranten i hele 32 år
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mcdonalds-b.jpg
 Foto: Privat

I hele 32 år mødte Russell O’Grady troligt op på sit arbejde på en McDonald’s i Sydney.

Den vellidte og smilende fyr, der har Downs syndrom, blev med årene en stjerne i lokalsamfundet og var ifølge flere årsagen til, at de besøgte netop den McDonald’s-restaurant i byen.

Nu har 50-årige Russell – ganske fortjent – valgt at gå på pension, 32 år efter han havde sin første arbejdsdag i restauranten.

Det skriver flere australske medier.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mcd_0.jpg

For to år siden blev Russell fejret i anledning af sit 30-års jubilæum. Foto: Privat

Russell begyndte at arbejde i restauranten, der ligger i Northmead i det vestlige Sydney, tilbage i 1986, da han var 18 år.

Han blev ansat som led i et forsøg på at få handicappede i arbejde.

De andre ansatte på McDonald’s-restauranten blev så imponerede over Russells arbejdsmoral og flid, at han hurtigt fik mere ansvar i restauranten.

Han stod således i spidsen for at pakke happy meals og større menuer. Desuden var han altid klar på at svinge kosten og karkluden, så restauranten altid fremstod pæn og ren.

Ifølge de lokale var Russell altid i godt humør, havde let til smil og grin – og kunne til tider også finde på at drille kunderne, der kom forbi.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mac.jpg

Russell indledte sin karriere helt tilbage i 1986. Foto: Privat

Der er ifølge hans mange fans ingen tvivl om, at han vil blive savnet.

- Han er meget kærlig, meget vellidt og elsket. Engang spurgte én ham: ”Er du handicappet”, hvortil han svarede ”Det plejede jeg at være i skolen, men nu arbejder jeg på McDonald’s”, fortæller en af hans trofaste kunder.

For to år siden blev der holdt en stor fest i anledning af Russells 30-års jubilæum. I den forbindelse lavede man en video med en stolt Russell, der viste rundt på sin arbejdsplads.

Du kan se videoen herunder:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold