Kendte14. marts 2017

Underboen opdagede ”mystisk” lugt: Mand havde ligget død i to måneder

En kvinde i Edinburgh slog i sidste uge alarm, fordi hun havde bemærket en ”mystisk” lugt, og fordi hun havde spottet massevis af fluer i overboens vindue. Da politiet ankom, gjorde de et makabert fund: Overboen lå død – og har formentlig ligget død i lejligheden i to måneder
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/afspaerring.jpg
 (Arkivfoto: All Over)

Der ventede skotsk politi et makabert fund, da de i torsdags rykkede ud til en adresse i Northfield, Edinburgh.

I en af boligkompleksets lejligheder fandt de liget af en 73-årig mand – og det er politiets formodning, at manden har ligget død i sin lejlighed i mere end otte uger.

Det skriver Edinburgh News.

Det var mandens underbo, 29-årige Kim Begbie, der alarmerede myndighederne. Den unge kvinde havde igennem længere tid bemærket en ”mystisk” lugt i sin lejlighed, ligesom hun havde bemærket, at der var utallige fluer i overboens vindue.

Kvinden frygtede, at overboen – der var kendt for at leve et isoleret og stille liv – lå død i lejligheden. Og politiet kunne altså bekræfte, at manden virkelig var død.

Kim Begbie fortæller til det skotske medie, at det ikke er første gang, at hun har kontaktet myndighederne, fordi hun har været bekymret for sin nabo.

Allerede for et år siden slog hun alarm – igen på grund af en mystisk lugt, og fordi hun med egne ord havde ”300 fluer” i sin egen lejlighed. En skadedyrsbekæmper kunne konstatere, at fluerne i Kim Begbies lejlighed var af den art, der lever af råddent kød og kadavere.

Dengang fik hun også politiet til at undersøge overboens lejlighed, og her kunne de konstatere, at manden – der led af samler-mani – ikke havde fjernet skrald i en længere periode, og at det var gammelt og rådden mad, der havde lokket de mange fluer frem.

Da fluerne for nylig vendte tilbage, blev Kim Begbie igen bekymret – og derfor tog hun igen kontakt til myndighederne.

- Jeg ringede til dem sidste torsdag, fordi min nabo og jeg kunne lugte noget i vores gang. Og jo mere jeg tænkte over det, jo mere gik det op for mig, at jeg ikke havde set eller hørt fra ham i et stykke tid, så jeg gav udtryk for, at jeg var bekymret for mig. Men de gjorde intet, forklarer en rasende og frustreret Kim Begbie til det skotske medie.

- Da jeg så opdagede fluerne torsdag, vidste jeg, at noget var galt, og jeg kontaktede politiet. De var fantastiske og ankom indenfor ti minutter, fortæller Kim Begbie.

Politiet oplyser, at der ikke ligge noget mistænkeligt bag mandens død.

Sponsoreret indhold