Hollywood 2. juni 2014

Maddies mystiske forsvinding: Her er billederne fra sagen

Maddie forsvandt for syv år siden - i dag begyndte de at grave
Af af
Syv år efter at Maddie forsvandt er hun stadig genstand for stor mediebevågenhed
Syv år efter at Maddie forsvandt er hun stadig genstand for stor mediebevågenhed
Foto: AOP




I dag meddelte det britiske Scotland Yard, at de har afspærret et større område vest for byen Praia da Luz i Portugal. Det var i dette område, at den dengang 3-årige Madeleine 'Maddie' McCann sporløst forsvandt for syv år siden - og siden da er "Mysteriet om Maddie" blevet verdenshistorie.

LÆS OGSÅ: Seneste nyt: Nu graver de efter Maddie

Den lille piges mystiske forsvinding er af britiske medier blevet sammenlignet med Prinsesse Dianas død (i august 1997, red.) på grund af den store mediebevågenhed, og kendisser som blandt andre David Beckham, Paven og J K Rowling har alle presset på for at få sagen undersøgt til bunds af myndighederne.




Lille Maddie forsvandt fra sin seng, mens hun var på ferie med sine forældre og mindre søskende (Foto: AOP)


Lørdag 3. maj var det præcis syv år siden, at den dengang 3-årige Madeleine 'Maddie' McCann sporløst forsvandt fra sin seng, mens hun var på ferie med sine forældre og venner i ferieområdet Praia da Luz i Portugal.

Forældrene Kate og Gerry McCann havde siddet mindre end 50 meter fra ferielejligheden og nydt et glas vin med en flok venner - og ikke bemærket, at Maddie forsvandt fra værelset, hvor også hendes to mindre tvilling-søskende lå og sov.

Portugisisk politi meddelte fra start, at de efterforskerede sagen som en kidnapning og efterlyste vidner, der havde set noget mistænkeligt i dagene op til forsvindingen 3. maj 2007. Men trods tusindvis af henvendelser fra borgere, kom politiet aldrig så langt, at de kunne tilbageholde nogen.





Udsigten fra den tapas-restaurant, hvor forældrene spiste den aften, hvor datteren forsvandt (Foto: AOP)


Presset fra stjerne og familie har været så stort, at britisk Scotland Yard i maj 2011 iværksatte 'Operation Grange', som minutiøst gennemgik de over 30.000 sider dokumenter.

Det afspærrede område ligger blot 300 meter fra Ocean Club Resortet i Praia da Luz og tæt på det område, hvor en mistænkt blev set med en pige i sine arme sent om natten 3. maj 2007, hvor lille Maddie forsvandt fra sin ferielejlighed.





Forældrene fremviser et billede af, hvordan lille Maddie vil se ud i dag (Foto: AOP)


Scotland Yard vil benytte særligt radar-udstyr, sporhunde og en retsmedicinsk arkæolog i arbejdet med at finde eventuelle spor, der kan kaste lys over pigens mystiske forsvinding. Om de også vil grave efter liget, vil politiet ikke udelukke.

Beslutningen om at ville grave er ikke et resultat af ét nyt gennembrud i den mystiske sag, men beskrives af efterforskerne som et naturligt skridt i opklaringsarbejdet - og politiet vil ifølge det britiske mediearbejde intenst i området i dagevis.

- Der vil være gravere over alt, og det vil se meget dramatisk ud, og det vil være hjerteskærende og meget emotionelt for Madeleines stakkels forældre, udtalte politiet tidligere ifølge det britiske medie Mirror.

- Nogle områder skulle have været finkæmmet dengang af de portugisiske myndigheder, men blev det ikke, tilføjede politiet.




Lejligheden 5A på Ocean Club i Praia da Luz-området, hvor lille Maddie forsvandt fra (Foto: AOP)


Lørdag 3. maj var det præcis syv år siden, at den dengang 3-årige Madeleine 'Maddie' McCann sporløst forsvandt fra sin seng, mens hun var på ferie med sine forældre og venner i ferieområdet Praia da Luz i Portugal.

Forældrene Kate og Gerry McCann havde siddet mindre end 50 meter fra ferielejligheden og nydt et glas vin med en flok venner - og ikke bemærket, at Maddie forsvandt fra værelset, hvor også hendes to mindre tvilling-søskende lå og sov.




Området ved ferielejligheden blev afspærret i dagene efter den mystiske forsvinding - og der blev hængt sedler op i området, der opfordrede alle med kendskab til sagen om at træde frem (Foto: AOP)


Portugisisk politi meddelte fra start, at de efterforskerede sagen som en kidnapning og efterlyste vidner, der havde set noget mistænkeligt i dagene op til forsvindingen 3. maj 2007. Men trods tusindvis af henvendelser fra borgere, kom politiet aldrig så langt, at de kunne tilbageholde nogen.

Sagen er af britiske medier blevet sammenlignet med Prinsesse Dianas død (i august 1997, red.) på grund af den store mediebevågenhed, og kendisser som blandt andre David Beckham, Paven og J K Rowling har alle presset på for at få sagen undersøgt til bunds af myndighederne.





Et fantom-tegning af den mand, der blev set med en pige i sine arme sent om aftenen den 3. maj 2007 - samme dag som Maddie forsvandt (Foto: AOP)


Presset har været så stort, at britisk Scotland Yard i maj 2011 iværksatte 'Operation Grange', som minutiøst gennemgik de over 30.000 sider dokumenter.

Efterforskningen fik i juli 2013 Scotland Yard til at indlede jagten på 38 mistænkte fra fem forskellige lande. Flere af de mistænkte er tidligere sexkrænkere, som befandt sig i Praia da Luz-området.

Chefanklageren i Scotland Yard Andy Redwood udtalte sidste år, at der er håb:

- Jeg tror, der er en chance for, at hun er i live, fortalte Andy Redwood på et pressemøde.

Seneste nyt er (foruden dét faktum, at politiet nu er begyndt at grave), at britisk politi har fremlagt fem sager med tilfælde, hvor britiske piger er blevet seksuelt overfaldet/forulempet i årene op til Maddies forsvinding i Praia da Luz-området - ét af overgrebene fandt tilmed sted blot to år inden Maddie forsvandt. Britisk politi efterlyser nu én mand, de beskriver som en 'enspænder' og har endnu engang opfordret alle, der måtte vide noget, til at træde frem.

Om de nye oplysninger bliver dét, der kickstarter det helt store gennembrud, vil tiden vise.




Forældrene Gerry og Kate McCann har flere gange deltaget i løb for at skabe opmærksom om datteren (Foto: AOP)


Imens sidder specielt forældrene Kate og Gerry med ét eneste håb: Vished.

- Madeleine er enten i live eller ej, og dét kan vi ikke ændre. Hvis vi kan finde hende, kan vi bringe hende hjem. Vores håb er selvfølgelig, at hun er i live og bliver passet godt på, men lige meget hvad udfaldet bliver, har vi brug for vished. Vi har alle brug for vished, fortalte Kate og Gerry på TV torsdag i anledning af syvårsdagen for deres datters forsvinding.

Hvis Maddie stadig er i live, vil hun være 11 år.




Lille Maddie før hun forsvandt. Maddie har et specielt kendetegn ved øjet: Det ligner, at noget af hendes pupil er løbet ud i resten af øjet (Foto: AOP)




Mor Kate fremviser et sæt nattøj magen til det, som Maddie bar den aften, hun forsvandt (Foto: AOP)




Både britiske og internationale medier har udvist stor interesse i den mystiske sag. Her har familien inviteret pressen til møde forud for udgivelsen af deres bog 'Madeleine' (Foto: AOP)




Forældrene gav torsdag 24. april 2014 et TV-interview, hvor de blandt andet fortalte, at de især higer efter svar (Foto: AOP)




Lille Maddie sammen med sine to brødre (Foto: AOP)




En glad og harmonisk familie, før Maddie forsvandt og forandrede alting (Foto: AOP)

Sponsoreret indhold