Kendte19. juni 2023

Mai Manniche slår fast: Det er ikke en hetz mod mænd

Ifølge den 39-årige smykkedesigner er det naturligvis ikke alle mænd, der opfører sig dårligt
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Hør Mai Manniche fortælle øverst i artiklen.
 Video: Jesper Sunesen

Det er ikke mange dage siden, at smykkedesigner og coronaskeptiker Mai Manniche udgav bogen ”Mænd når de er værst”.

I bogen finder man 27 historier fra kvinder – og en enkelt mand – der selvsagt alle fortæller om deres historier om mænd, når de er værst.

Lyt også til episode 31 af "Sladderministeriet" med Mai Manniche nedenfor:

Selv om Mai Manniches kærlighedsliv ikke udadtil har været en dans roser – og særligt ikke hendes seneste forhold – så betyder det således ikke, at hun har opgivet håbet om at finde sig en mand.

– Der er bare nogle mænd, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt, og det er det, jeg sætter fokus på med den her bog. Også for at få fjernet det tabu, der er forbundet med at være i et forhold med gaslighting, fortæller Mai Manniche, da hun gæster SE og HØRs ”Sladderministeriet”.

Smykkedesigner Mai Manniche har ikke opgivet håbet om at finde kærligheden.
Smykkedesigner Mai Manniche har ikke opgivet håbet om at finde kærligheden.
 Foto: Mikael Rieck

Hun forklarer videre, hvor vanskeligt det kan være at befinde sig en kærlighedsrelation, hvor man bliver behandlet dårligt:

– Det er ikke, fordi jeg skal sammenligne med metoo. Men når vi har metoo, så er det ikke en nær relation – så er det måske din chef, der giver dig et klap på røven. Det skal ikke negligeres, men det er nemmere at sige fra, lyder det fra frøken Manniche, som uddyber:

– Hvor her er det jo en nær relation. Jeg gik jo også ind i det forhold og troede, at det var min fremtidige mand.

Mai Manniche har allerede afsløret, at hun i den grad ønsker sig at finde kærligheden, men at hun er ret så overbevist om, at hun skræmmer nogle mænd væk.

Til gengæld har hun et strategi klar:

– De forhold, jeg har haft, der er det ikke mig, der har kontaktet dem – det er dem, der er kommet til mig. Så jeg tænker, at nu er det måske på tide, at JEG finder den, JEG skal kontakte.

Hør Mai Manniche fortælle i videoen øverst i artiklen.

Du kan også se episode 31 af ”Sladderministeriet” med Mai Manniche nedenfor.

Sponsoreret indhold