Kendte27. januar 2023

Mai Manniche i stor sorg: Svindlet af mand gennem halvandet år

Den 38-årige smykkedesigner har ikke ligefrem held i kærlighed for tiden
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Mai Manniche er ikke altid i humør til at svare på pressens spørgsmål på den røde løber.
 Video: Aller TV

Det er ikke, fordi det er er første gang, at Mai Manniche får knust sit hjerte - men det er naturligvis ikke ensbetydende med, at det gør mindre ondt anden, tredje eller fjerde gang.

I et opslag på Instagram, hvor frøken Manniche fortæller om sin nyoprettede Tinder-profil, afslører hun i en ganske kort bemærkning, at hun i halvandet år haft et forhold til en mand, der viste sig ikke at have helt rent mel i posen

– Jeg havde seriøst ALDRIG troet jeg skulle skrive det her. Men efter en times overtalelse af en veninde – og oven på 1,5 års forhold til en mand, der viste sig at være den værste svindler og levede et dobbeltliv – så har jeg nu gjort det, lyder begyndelsen af opslaget på Instagram, hvor Mai således afslører, at hun har oprettet datingprofilen.

Over for SE og HØR sætter Mai, hvad der er op og ned i det nu forliste forhold:

– Det er en hård omgang at finde ud af, at man har været i et forhold med en mand, der har levet et dobbeltliv gennem halvandet år. Han har bedraget både mig og en anden kvinde og er blevet afsløret, forklarer Mai til SE og HØR.

Ifølge Mai Manniche havde kæresten også et forhold til en anden kvinde.
Ifølge Mai Manniche havde kæresten også et forhold til en anden kvinde.
 Foto: Lars H. Laursen

Smykkedesigneren ønsker ikke at fortælle, hverken hvornår eller hvordan sandheden om dobbeltlivet er kommet frem – ligesom hun heller ikke vil afsløre, hvordan manden er blevet afsløret.

Hun lægger dog ikke skjul på, at hun ikke har det helt nemt for tiden:

– Det er selvfølgelig hårdt og en stor sorg at gå igennem, men jeg må have fokus væk – og derfor “tvang” mine veninder mig til at oprette Tinder-profilen, uddyber Mai til SE og HØR.

En ulykke kommer sjældent alene

Desværre er det ikke kun kærestesorger, der i disse dage fylder coronaskeptikerens liv.

Det er nemlig ikke mange dage siden, at Mai Manniche blev så godt og grundigt træt af diverse skriverier på debatforummet Reddit, at hun besluttede sig for at blokere de af sine følgere, som har en profil på platformen:

– Det bliver vildere og vildere på Reddit ift. løgne, og jeg vil simpelthen ikke finde mig i det. Eneste måde at komme det til livs på er ved at råbe op og gøre det klart, at jeg ikke ønsker følgere, der er på Reddit, forklarede Mai forleden til SE og HØR og uddybede, at hun ikke skelner mellem, om folk var aktive bruger på sitet eller blot passivt læste med.

Sponsoreret indhold