Kendte20. januar 2021

Mai Manniche rejser til Dubai: - Nok er nok

Den 36-årige smykkedesigner er i færd med at booke en ferie til den voldsomt omdiskuterede destination
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200226_dm_the_gentlemen_045.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Danske influencere og sportsfolks ture til emiratstaten Dubai er blevet kaldt både amoralske og egoistiske.

Forleden fandt vi herhjemme det første tilfælde af en smitsom coronavariant fra Sydafrika på Sjælland, og det blev siden bekræftet, at tilfældet kunne spores tilbage til en rejse til Dubai i De Forenede Arabiske Emirater.

Tirsdag kom der desuden en opsang fra statsminister Mette Frederiksen (S), der ved et pressemøde ønskede at minde folk med udlængsel om, at det ikke er for sjov, at verden er ”gået i rød”.

Hvem skal med?

Ikke overraskende preller den slags totalt af på smykkedronningen Mai Manniche, som nu er i fuld gang med at pakke diamanterne til en velfortjent solferie i lige netop Dubai.

Det skriver hun i et opslag på sin Instagram.

”Nok er nok. Nu booker jeg en FERIE til Dubai - hvem skal med?” spørger Mai sine 97,4 tusinde følgere på instagram.

”JA virus muterer - det ligger ligesom i deres natur,” fortsætter hun, før hun slutter af med en klokkeklar bøn til beslutningstagerne.

”Åbn landet NU - vi skal have livet tilbage.”

Kritisk lige fra start

Knap var vi blevet ordentligt dus med corona herhjemme, før Mai sammen med sin lægemor, Vibeke Manniche, kritiserede regeringens håndtering af den smitsomme virus.

Sammen udgav de over sommeren ”CoROpå – en samtalebog om COVID-19”.

I løbet af sommerferien kom Manniche i endnu et rejserelateret stormvejr, da hun planlagde en tur til Cypern – igen stik mod myndighedernes rejsevejledninger.

Denne tur blev dog aflyst – ifølge Mai selv fordi, hun havde travlt med arbejde, flytning og bogudgivelse.

Under den nyligste nationale nedlukning, hvor alle liberale erhverv har fået besked på at holde lukket, har Mai Manniche valgt fortsat at slå dørene op til smykkebutikkerne i både København og Aarhus.

Og nu har hun altså ligeledes booket en dase-ferie i trods.

SE og HØR arbejder på at få en kommentar fra Mai Manniche om rejsen.

Sponsoreret indhold